Adslev-slægten mødes igen

Adslev Adslevslægten er en stor og vidtforgrenet slægt her i Østjylland, og i lige årstal arrangerer slægtsforeningen en sammenkomst for slægtens medlemmer. Slægts- og lokalhistorien er jo vævet tæt sammen, så derfor kan også andre med interesse for slægten og lokalhistorien møde op ved mindestenen i Adslev by, lørdag 2. juni klokken 11.

Adslevslægten udspringer fra Peter Jensen fra Adslev (født 1766) og hustru Margrethe Rasmusdatter fra Mjesing (født 1768). Det er altså 250-året for stammoderens fødsel. Slægtsforeningen, stiftet i 1926, bestyrer anlægget med mindestenen og har udgivet flere slægtsbøger; den seneste i 2005. Her findes, foruden personoplysningerne, beskrevet den lokale historiske betydning som mange af slægten har haft helt op til nutiden. Og uanset de store forandringer i tidens løb er der endnu mange, der værdsætter deres rødder i vores del af Østjylland.

Læs mere på www.adslev.dk

cns

Publiceret 27 May 2018 14:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV