Ry Outdoor Festival klar 4. omgang i Pinsen

Tag til Danmarks største outdoor festival i Ry i pinsedagene

Danmarks største friluftsfestival ligger i Ry, og den slår dørene op i pinsen fra 18. til 20. maj.

”Vi er Danmarks største Outdoor Festival. Det forpligter, og vi har noget at leve op til,” siger Isabel Morgenstern, der er kvinden bag Ry Outdoor Festival, som på bare fire år er vokset fra ingenting til sidste år besøg af 10.000 festivalgæster.

Festivalen tilbyder en stor palette af fantastiske outdoor oplevelser. Alt fra yoga til adventure race, fuglekik og vikingekast.

Var det noget med en overnatning højt oppe i et træ? Foto: Per Bille

Var det noget med en overnatning højt oppe i et træ? Foto: Per Bille

”Jeg håber, vi er kommet dertil, hvor folk forstår, at det ikke er en musikfestival. Det er en festival for hele familien, hvor man kan opleve at være sammen i naturen omkring aktiviteter, der passer til den enkeltes ønsker og behov. Man kan sammenligne det lidt med en skiferie, hvor man er aktiv på ski om dagen i forhold til det niveau man er på, og om aftenen kan man samles om bål og god mad og andre stille aktiviteter. Vi har oplevelser for alle fra de helt små børn og til 100 år. Man kan også sagtens komme selvom man ikke føler sig som outdoor menneske. Vi har et helt basecamp område, hvor vi har en stor foodfestival med lækre boder. Der er virkelig noget for alle,” siger Isabel Morgenstern ifølge en pressemeddelelse.

Større og større

Første festival var i 2014 og fik fint besøg af daværende statsminister Helle Thorning, der var meget begejstret for den nye festival. Siden er festivalen vokset i størrelse hver år og i år er igen undtagelse.

I hjertet af naturskønne Ry ligger årets basecamp, hvor alle frit kan gå. På Siimtoften vil det summe af liv med blandt andet outdoorboder, sjove cykler og klatretårn til børn, bålsteder, stille musik, vikingeland, og 12 lækre foodfestivalboder.

Igen i år er der adventureløbet, som nu er med licens, så de helt seje adventureløbere kan få deres præstation registreret. Foto: Per Bille

Igen i år er der adventureløbet, som nu er med licens, så de helt seje adventureløbere kan få deres præstation registreret. Foto: Per Bille

Herfra går der shuttlebusser ud til Sletten ved Gammel Rye, som også er kendt fra de store årlige spejdertræf. Her findes hele det fantastisk outdoor miljø med kæmpegynger, telte i trætoppene, klatrevæg. træklatring og meget andet.

”Vi har et giga vandpistolland, hvor både børn og voksne kan kæmpe mod hinanden. Det bliver sjovt,” lover Isabel Morgenstern.

www.ryoutdoorfestival kan man se hele programmet.

Ligesom sidste år vil Siimtoften i Ry summe af børn, der kører på gakkede cykler. Foto: Per Bille

Ligesom sidste år vil Siimtoften i Ry summe af børn, der kører på gakkede cykler. Foto: Per Bille

Publiceret 06 May 2018 11:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV