Torvehallen åbner på lørdag

Lørdag 2. december kl. 11 bliver det nye Stationstorv midt i Ry officielt indviet. Samtidig bliver den markante Torvehal taget i brug. Det bliver markeret med musik, underholdning og festtaler.

Torvehallen består af en overdækket hal på 120 kvadratmeter bygget i kraftig douglasgran. Tre af siderne er åbne og ud mod jernbanen er der træ/glas. Den første torvehandel starter med otte lokale torvehandlere på lørdag. Derpå vil Torvehallen danne ramme om juleaktiviteter og -handel.

Klostervej er på Stationstorvet omdannet til gågade. Kantsten er fjernet, hele området flyder sammen – dog med afmærkning af kørebane og p-pladser, og gående har fortrinsret, men at kørsel er tilladt.
boll-

Publiceret 01 December 2017 14:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV