Christmas carols i Skanderborg

Søndag 26. november vil Skanderborg Kammerkor forsøge at bringe julestemningen på vej ved at præsentere en række engelske Christmas carols. 
 
Christmas carols går lang tilbage i historien. Allerede i 300-tallet begyndte man at synge disse "sange", dog på latin. Senere fik de bl.a. via Frans af Assissi stor udbredelse i hele Europa.
 
Men sangene blev sunget på latin, og vi skal op til tiden efter reformationen i 1500-tallet før de for alvor slog igennem.
 
De handler traditionelt om emner med relation til julen, og specielt i England i 1800- og 1900-tallet udviklede de sig og blev enormt populære samtidig med at de emner, de omhandlede kunne bevæge sig lidt væk fra det religiøse ved julen.
 
Skanderborg Kammerkor vil synge nogle af de meget kendte, eksempelvis  'I saw three Ships', 'Away in a Manger', men også nogle af de mindre kendte som 'Adam lay Ibounden', og de mere muntre, som eksempelvis 'A merry Christmas', der bl.a. handler om den traditionelle engelske Christmas Pudding.
 
Koret dirrigeres af Troels Lund  Nielsen.
 
Skanderborg kammerkor håber med denne koncert, hvor der gratis adgang, at begejstre skanderborggenserne med Christmas carols - der burde være en sand juletradition. Også i Skanderborg.

Publiceret 17 November 2017 13:08

SENESTE TV