Sankthans i Byparken

Fredag 23. juni er der sankthans-fest for alle i Byparken i Skanderborg.
 
Sankthans-arrangementet begynder kl. 19 med underholdning for børnene og snobrødsbagning ved Sct. Georgsgilderne. I år vil Slagter Byskov sælge pølser fra grillen, mens Kafé K vil sælge øl og vand.
 
Kl. 20.30 er der båltale ved tidligere sognepræst Jørgen Lorenzen, hvorefter bålet tændes. Festen fortsætter i teltet, hvor Midnight Special traditionen tro spiller fra kl. 21 til kl. 23.
 
Midnight Special består af de garvede musikere Henrik Skriver, Peter Overgård og Henrik Svith.
 
Sankhans-festen i Byparken arrangeres af Kulturhuset Skanderborg og Sct. Georgsgilderne. Der er gratis adgang. gs

Publiceret 16 June 2017 06:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV