Michael fra HOG Chapter 1 Aros på sin motorcykel er glad for den glæde, de kan sprede.

Michael fra HOG Chapter 1 Aros på sin motorcykel er glad for den glæde, de kan sprede.

SE BILLEDERNE:

Motorcykler og brede smil på Sølund Festival

MC-klubben HOG Chapter 1 Aros fra Aarhus var igen med til at sparke Sølund Festival godt i gang

Af
Tekst og foto: Thomas Meisel Rasmussen

"Han gassede helt vildt op ned ad vejen! Det var vildt sjovt," siger Louise begejstret til sin ven, Mikael.
Hun har netop fået en køretur på en sort og forkromet Harley Davidson, der tilhører et medlem af den aarhusianske MC klub HOG Chapter 1 Aros.
Det er andet år i træk, at klubben kommer forbi Sølund og giver festivalgæsterne en tur på deres motorcykler.
"Jeg var her også sidste år, hvor vi udover at give en tur på vores motorcykler også donerede 70.000 kroner til festivalen. Lasse Mortensen, der står for festivalen spurgte os, om vi ikke ville være med igen i år, og det ville vi selvfølgelig rigtig gerne," fortæller Michael fra HOG Chapter 1 Aros.
Der er en duft af benzin i luften, og man mærker jorden ryste, når de store maskiner accelererer. Enkelte motorcykler tager en slapper i skyggen af et træ. Mange af motorcyklerne er luftkølede, og når derfor ikke at blive helt afkølet, da det er korte ture, de tager.
Men der er stadigvæk masser af motorcykler, der i rotation samler spændte festivalgæster op, og giver dem en god tur med vind i håret, lige indtil første band skal på scenen.
"Vi glæder os rigtig meget til Kandis og Birthe Kjær," siger Louise.
"Ja, og Magtens korridorer," siger Mikael samtykkende.
"Vi har heldigvis et telt, så vi er helt klar til alle dage," supplerer Louise med et smil.

Louise og Mikael stråler om kap med solen, efter at have fået en tur på en motorcykel.

Louise og Mikael stråler om kap med solen, efter at have fået en tur på en motorcykel.

null

Publiceret 08 June 2016 13:45

SENESTE TV