Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Klimabenægtelse bygger på tro

Sander Sieuwerts, Nygaardsvej 100, Gjesing

I avisen fra 20. november skrev Claus Beyer fra Nye Borgerlige, at klimafrygt bygger på tro. Jeg synes, det er vidunderligt ironisk, fordi han selv tror på et synspunkt, der bygger på ufuldstændige data.

Det er nemt at forklare, at CO2-niveauet tit fulgte temperaturen i stedet for, at stigende niveauer var årsagen til temperaturstigningen i mellemistiderne. Naturlige årsager til ekstra emission ovenpå den normale naturlige cyklus er sjældne, og der var ingen emission som følge af menneskets aktivitet.

 

Læs også: Klimabenægtelse bygger på frygt

I tid fanges der meget CO2 i isen (det er derfor, vi stadigvæk kan måle det i det gamle is i Claus' eksempel), men når klimaet varmer, smelter isen, og det giver udslip af drivhusgassen. Derudover kommer der mere gas fra oceanerne i atmosfæren, fordi varmt vand ikke er så godt til at holde på det end koldt vand.

Det betyder dog ikke, og der tager Claus fejl, at CO2 ikke kan være årsagen til den nuværende klimaforandring. Det er faktum, som ikke kan benægtes, at CO2 er en drivhusgas. Selvom der kun er omkring 0,04 procent i atmosfæren (og det er en tredjedel højere end for blot tres år siden), er det relative bidrag til drivhuseffekten på 20 procent! Det tyder på, at forholdsvis små stigninger i niveauet har store konsekvenser.

Selvom jeg ikke tror, at disse fakta ændrer Claus' overtroiske opfattelse om CO2's manglede indflydelse på drivhuseffekten, tror jeg, der er andre måder at argumentere for et mere bæredygtigt samfund.

Det kan ikke nægtes, at fossile brændstoffer er både begrænsede og forurenende. Så det er faktisk ret smart at bruge en ren energikilde, så fremtidige generationer også får lov til at bo i en verden fri for forurening og mangel på ressourcer.

Claus Beyer bruger sit synspunkt til at stille spørgsmål ved udgifterne til projekter, der begrundes med klimahensyn. Jeg er enig i, at det altid er godt at stille spørgsmål ved projekter, der betales af skattekroner.

Jeg er også enig i hans spørgsmål om, hvorvidt politikere skal have lov til at implementere deres overtro i handlinger, der påfører store byrder og har katastrofale konsekvenser.

Når han så slutter sin indlæg med sætningen ”Nye Borgerlige mener, at vore beslutninger skal baseres på viden og fakta”, så ville det være dejligt, hvis han faktisk havde styr på sin viden og fakta.

Publiceret: 02. December 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg