Kamstrup i Stilling skal levere 37.000 intelligente varmemålere og et fuldautomatisk fjernaflæsningssystem til Aalborg Varme, der investerer massivt.
Kamstrup i Stilling skal levere 37.000 intelligente varmemålere og et fuldautomatisk fjernaflæsningssystem til Aalborg Varme, der investerer massivt.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kamstrup vigtig brik i stor fjernvarme-plan

Aalborg Varme investerer i 37.000 intelligente varmemålere

Kamstrup

Producerer forbrugsmålere, fjernaflæsningssystemer, har hosting og service, analyse og smart grid-applikationer. Alt produceres i Danmark med de højeste certificeringer inden for miljø og kvalitet.

Kamstrup i Stilling kommer til at spille en vigtig rolle, når Aalborg Varme går investerer i et fjernvarmeprojekt, hvor digitalisering og driftsoptimering af forsyningen er de primære mål.

Investeringen omfatter blandt andet 37.000 intelligente varmemålere og et fuldautomatisk fjernaflæsningssystem fra Kamstrup.

Når udrulningen af det store projekt starter i marts 2017, vil Kamstrup stå for levering af intelligente målere, fjernaflæsningssystem, software, hosting af data og kontrolaftale af målerne. En samlet løsning, der giver Aalborg Varme en lang række muligheder for interne driftsoptimeringer og øget kundeservice.

”Udover bedre kundeservice via fjernaflæsning, vil de præcise og hyppige data give Aalborg Varme den information, der skal til for at arbejde målrettet med optimering af deres distributionsnet. Derudover sikrer fleksibilitet, at løsningen både er økonomisk attraktiv og fremtidssikret i forhold til energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi,” siger Jesper Kjelds, Sr. Vice President i Kamstrup, i en pressemeddelelse til Lokalavisen.

Jesper Kjelds glæder sig samtidig over at skulle udvikle det samarbejde, de to parter har haft de sidste mange år.

Samarbejdet med Aalborg Varme understreger Kamstrups position som markedets førende leverandør af intelligente måleløsninger til varme og køling. Virksomheden er i rivende vækst og leverer energieffektive løsninger over hele verden.

Fjernvarmen har fået en vigtig position både i dansk og international sammenhæng, og der er et stigende politisk fokus på at udnytte energiressourcer mere effektivt.

Høj energieffektivitet kræver gennemsigtighed for både forsyningsselskaber og forbrugere, og digitalisering kommer derfor til at spille en afgørende rolle i fremtiden.

e.r

Publiceret: 09. Januar 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!