Kamstrup i Stilling har indgået aftale med en norsk alliance af 10 energiselskaber om levering af 150.000 intelligente el-målere
Kamstrup i Stilling har indgået aftale med en norsk alliance af 10 energiselskaber om levering af 150.000 intelligente el-målere
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kamstrup leverer 150.000 intelligente el-målere til Norge

Kamstrup i Stilling har indgået aftale med Smart Strøm Nordvest, en alliance bestående af 10 energiselskaber i Norge, om levering af 150.000 intelligente el-målere. El-målerne, der gør det muligt at fjern-aflæse el-forbruget, bliver implementeret fra midten af 2016 og to år frem.

Ordren omfatter også et nyt kommunikationssystem, der blandt andet kan håndtere målerdata på timeniveau.

”Sammen med en konkurrencedygtig pris udmærker Kamstrup sig med en professionel projektorganisation, der kan løfte leverancen,” siger Svein Ivar Morslund, konstitueret leder for det nye selskab Smarthub A/S, der ejes af de 10 energiselskaber.

For forbrugerne betyder de nye elmålere, at de slipper for at skulle aflæse elforbruget, ligesom acontoafregningen erstattes af en faktura, der stemmer fuldstændig overens med det eksakte forbrug.

Samtidig får forbrugerne adgang til målerværdier på timeniveau og dermed bedre mulighed for at styre deres elforbrug.

Publiceret: 14. Maj 2015 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere