“Hver gang den gennemsnitlige levealder stiger med ét år, bliver ældre to år friskere. Der kommer flere ældre, men de har også flere penge på grund af gode pensioner, derfor betaler de også en god skat. Så ældrebyrden handler ikke om økonomi, men om at skaffe det nødvendige antal medarbejdere i ældreplejen,” siger Karl-Erik Jørgensen og Kurt Rønne, der har kørt et godt parløb som næstformand og formand for Seniorrådet. Foto: Bollerup
“Hver gang den gennemsnitlige levealder stiger med ét år, bliver ældre to år friskere. Der kommer flere ældre, men de har også flere penge på grund af gode pensioner, derfor betaler de også en god skat. Så ældrebyrden handler ikke om økonomi, men om at skaffe det nødvendige antal medarbejdere i ældreplejen,” siger Karl-Erik Jørgensen og Kurt Rønne, der har kørt et godt parløb som næstformand og formand for Seniorrådet. Foto: Bollerup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ikke sådan at bide skeer med: Kurt og Karl-Erik kræver respekt for de ældre

Formand og næstformand for Seniorrådet i Skanderborg Kommune, Kurt Rønne og Karl-Erik Jørgensen, peger på problemerne på ældreområdet

Af Jørgen Bollerup Hansen

75-årige Kurt Rønne og 73-årige Karl-Erik Jørgensen er ikke et par gnavne terriere, selv om de som formand og næstformand i Skanderborg Kommunes Seniorråd ofte må påtage sig opgaven at være kritiker af forhold på ældreområdet.

 

Faktisk udstråler de begge munterhed, livsglæde og virkelyst. Men i kraft af deres grundighed - og vedholdenhed - har de skabt respekt om Seniorrådet. Og en lille smule 'frygt' i det kommunale system for ikke endnu engang at glemme eller overse Seniorrådet. For det slipper man ikke godt afsted med.

 

“Det er pinligt, at byrådet har glemt at høre os i sager, hvor vi skal høres. Men vi har også været gode til at gøre opmærksom på det, de gange det er sket. Og nu spørger de os om stort set alt. Det er næsten for meget. For eksempel, hvordan bleer til ældre skal være,” siger Kurt Rønne.

 

“Vi har den holdning, at hvis kommunen ændrer nogle ting i ældreplejen, så skal de spørge os, så vi kan udtale os. Ellers skal tingene bare køre,” siger Karl-Erik Jørgensen.

De genopstiller ikke

De agter begge at trække sig, når der 21. november skal vælges et nyt Seniorråd - samme dag som det nye byråd skal vælges.

 

Efter otte år som formand og næstformand mener de, der skal nye folk til. Og det er det værd - altså at have et Seniorråd.

 

“Vi har fået meget igennem, men vi har også kæmpet for det. Det tog os for eksempel tre år at få bybussen til at køre forbi Kildegården. Da vi havde hørt, det var et problem, startede vi med selv at tage bussen, for at se, hvordan det var for mennesker med en rollator at komme med bus til Kildegården,” siger Karl-Erik Jørgensen.

 

“Man skulle via en tunnel, der er fyldt med graffiti, der gør mange ældre utrygge. Og på den anden side kom man til en vej uden fortov. Vi gik så at sige i 'praktik' for selv at se, hvad kommunen bød de ældre. Man ser ofte helt anderledes på tingene, når man selv har prøvet det,” siger han.

 

Han mener, det er en metode, byrådspolitikerne godt kunne kopiere.

 

“Politikere skulle selv prøve at opleve, hvordan det er at skulle gå længe med en våd ble, når de skærer ned på personalet,” siger han.

Valg tirsdag 21. november

Det er med stolthed og glæde, at Seniorrådet har evnet at opnå landets højeste valgdeltagelse. Ved valget for fire år siden stemte 70,3 procent af de stemmeberettigede.

 

“Det lykkedes, fordi vi har fremmødevalg, så man stemmer til Seniorrådet på de samme valgsteder, som man stemmer til byrådet. Havde vi ikke fremmødevalg, ville vi ende som ved valgene til menighedsråd med lav valgdeltagelse. Det betyder også meget, at vælgerne møder os på valgstederne,” siger Kurt Rønne.

Vi skal være med

Seniorrådet lægger også vægt på at engagere sig.

 

“Vi tilbyder, at repræsentanter for Seniorrådet kan deltage i møderne i alle bruger- og pårørenderåd på plejecentrene. Vi er også med i dialoggrupper om det nye plejecenter og det nye bibliotek i Ry. Alle steder, hvor det giver mening, så de ældre har en stemme.”

 

Kunsten er samtidig, at Seniorrådet internt evner at stå med en fælles holdning.

 

“Vi forsøger at holde politik ude af Seniorrådets debatter. Vi har set, hvordan det er endt i splid og ballade i seniorrådet i Silkeborg, fordi man hele tider diskuterer politik,” siger Karl-Erik Jørgensen.

 

“Vi har aftalt, at vi altid kun har én, der udtaler sig, og så er alle medlemmer af Seniorrådet informeret om alt, hvad der sker, så alle har ejerskab,” siger Kurt Rønne.

Ikke de gamle og sure

Seniorrådet har et godt samarbejde med Ældresagen, der ofte sender klagesager videre til Seniorrådet.

 

“Vi er lovfæstet høringspart, og vi holder to møder årligt med Ældresagen for at samle op på, hvad der er af sager. Vi ønsker ikke at være nogle sure, gamle mænd. Derfor tager vi en debat om, hvad der er vigtigt, så vi ikke ender i enkeltsager,” siger Karl-Erik Jørgensen.

 

Men der ér også enkeltsager, der ender i Seniorrådet.

 

“Vi beder om at få folks cpr-nummer, så vi kan bringe sagen videre, for vi skal ikke være sagsbehandlere. Men vi hjælper gerne med at formulere folks klage. Og så sikrer vi, at folk får et svar på deres klage,” siger Kurt Rønne.

To store sejre

Der er to sejre, de især glæder sig over. Det ene er, at byrådet har fået en bisidderordning, så ældre kan få en bisidder med til visitationssamtaler, en opgave Ældresagen og Røde Kors står for.

 

“Det har endnu ikke været særlig efterspurgt, men det er vigtigt, for vi ser en del problematiske sager, hvor ældre enten ikke kan tilkendes eller bliver frataget hjemmehjælp,” siger Karl-Erik Jørgensen.

 

“Ældre skal jo optrænes til at klare sig selv. Det skal ske i samarbejde med den ældre. Men det samarbejde føler vi ikke altid er der. Der tales ofte ned til de ældre, Det er lidt uværdigt, når man bruger tekniske udtryk og lov-paragraffer. Det bliver for meget regneark og budgetter fremfor omsorg.”

 

“Det er ikke værdigt, når en 25-30-årig i en visitationssamtale siger til en 85-årig: 'Nå Anders, du klarer dig vel godt?' For så appellerer man til folks forfængelig, for de fleste vil jo helst klare sig selv. Men det er ikke værdigt, hvis virkeligheden faktisk er en anden,” siger han.

Nyt for de pårørende

Den anden store sejr er, at byrådet har etableret en pårørenderådgiver.

 

“Der er mange ægtefæller, der påtager sig en kæmpe opgave, og mister deres eget netværk, fordi de hjælper deres ægtefælle. Pårørenderådgiveren kan hjælpe, så den pårørende ikke ender med også at blive syg,” siger Kurt Rønne.

 

“Er en pårørende for eksempel vant til at gå til bridge en aften om ugen, så kan man få aflastning til at tage sig af en syg eller svag ægtefælle den aften. Det er der bare ikke mange, der ved.”

Det er stadig kampe

Trods sejre er der stadig nok at kæmpe for, vurderer de to. Der er ikke fri adgang til drikke på plejecentrene, og selv om alarmen lød, da otte ældre måtte indlægges på grund af dehydrering, er problemet stadig ikke løst.

 

Ny teknik og et presset personale truer den menneskelige kontakt og omsorg.

 

Værdighedsmilliarden fra Folketinget er stadig vigtig, for de 'bløde' værdier i ældreplejen er under pres, så snart et tilbud bliver en del af det samlede store budget.

 

Ældreområdet er belastet af mange vikarer, så ældre ofte møder nye ansigter. Ansatte med anden etnisk baggrund - måske som led i integrationsprojekter - kan give sproglige problemer i dialogen med de ældre, hvorfor andelen skal balanceres.

 

Det er en udfordring af bevare direkte dialog med byrådet, da administrationen ofte træder i stedet og dialog bliver til monolog.

Publiceret: 09. September 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere