Fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi overrakte dusøren til Hans Børge Damgaard. Foto: Grethe Bo Madsen
Fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi overrakte dusøren til Hans Børge Damgaard. Foto: Grethe Bo Madsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

I et splitsekund blev alt kaos: 'Jeg skriger BREMS og så hamrer han op bag i dem'

Fredag 10. november trådte Hans Børge Damgaard ud af rollen som almindelig bilist og forvandlede sig til en af hverdagens helte

Hans Børge Damgaard er en helt almindelig mand fra Hørning. Og dog: Fredag 10. november var han vidne til et meget voldsomt færdselsuheld på motorvej E45 ved Ejer Bavnehøj, og som en af ganske få steg han ud af bilen og ilede de forulykkede til undsætning med livreddende førstehjælp.

For sin resolutte indsats, sit mod og handlekraft blev han tirsdag 19. december hædret på Horsens Politistation og fik overrakt en dusør på 1.500 kroner.

LÆS OGSÅ: 51-årig mand dræbt i ulykke ved Ejer Bavnehøj 

“Du er en af landets helte. Du formåede at agere i en kaotisk situation med smadrede biler, bevidstløse mennesker, og et skrigende barn. Du holdt hovedet koldt, optrådte med ro og overblik - og satte livreddende tiltag i værk. Det er en dag, du aldrig vil glemme, og som du skal leve med resten af dit liv, men du gjorde en fantastisk indsats. Du var der, du gjorde noget. Du bød ind med alt, hvad du kunne,” understregede fungerende vicepolitiinspektør Poul Steffensen, som overrakte Hans Børge Damgaard dusøren.

Måtte gøre noget

Selv er han mere ydmyg omkring sin egen indsats.

“Jeg måtte gøre noget. Selvom manden ulykkeligvis døde, så ved jeg, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. I dag bliver jeg rørt, når jeg tænker på ulykken, og jeg kan stadig mærke adrenalinet pumpe, når jeg fortæller om det, der skete,” fortæller han.

At livet kan ændre sig på et splitsekund, det er Hans Børge Damgaard meget bevidst om i dag. Den fredag var en fredag som alle andre. Endelig var det weekend, og han var på vej hjem fra sit arbejde som production manager hos Air Liguide i Horsens. I bakspejlet ser han de blå blink fra en ambulance i det fjerne. Klokken er 15.50 og om et øjeblik ændrer weekendstemningen sig til kold rædsel.

“Den er nok en kilometer væk. Jeg var ved at overhale et par lastbiler og trækker derefter ind til højre. Det er en strækning, hvor man må køre 130 km/timen, og der er ikke ret meget trafik, men i samme øjeblik bliver jeg opmærksom på, at der er ved at opstå en kø cirka 500 meter længere fremme. Jeg slipper fartpiloten og sætte katastrofeblinket til,” fortæller han.

“I det samme ser jeg, at bilisten bag mig trækker ud, og jeg når at tænke, at det er mærkeligt, han ikke sætter farten ned... og så skriger jeg BREMS, men det er allerede for sent. Han hamrer op bag i de holdende biler.”

”Han sidder helt stille”

Tre biler er impliceret i det voldsomme uheld. Den ene, en lille Fiat 500, bliver slynget op i luften og lander lige foran Hans Børge Damgaard.

“Der sidder en kvinde i bilen. Jeg kan se, hun er forvirret og prøver at komme ud af bilen. Jeg tænker, det ikke er så godt, hvis hun nu har brækket noget i nakken eller ryggen. Så jeg løber hen til hende. Bilen er helt smadret. Jeg prøver at få et overblik over, om hun er kommet til skade. Så ser hun om bag i bilen og skriger. Der sidder en lille pige, der er bevidstløs, og ved siden af pigen sidder en mand foroverbøjet. Han sidder helt stille. Jeg får hende lempet ud af bilen og beder en mand tage sig af hende. Så prøver jeg at komme om til manden på bagsædet. Nakkestøtten er ødelagt og i vejen. Jeg er ret sikker på, han er død, men jeg kan se, at den lille pige trækker vejret.”

I mellemtiden er ambulancen, som Hans Børge Damgaard havde set i det fjerne, nået frem. Han løber hen til redderne og råber, at der er to bevidstløse i bilen. Derefter løber han hen til den næste bil. Det er bilen, der kørte op bag i de andre. Føreren er selv stået ud af bilen og står med hænderne op for ansigtet i chok.

”Jeg råber til ham, om han er ok, og så løber jeg videre op til den forreste af de tre biler. Her sidder en kvinde med blodet løbende ned ad ansigtet. Jeg taler lidt med hende. Hun forstår ikke, hvad det er, der er sket. Hendes bil er snurret 180 grader rundt, og hun tror, hun er endt i den modsatte vejbane. Hun virker dog ok, så jeg hjælper hende med at få selen af. Blødningen ser også ud til at være standset. Jeg spørger ulykkesbilisten, om han kan kigge efter hende og derefter løber jeg tilbage til Fiat'en,” husker han.

Græder og kalder på sin mor

Her er de to reddere i gang med at udføre førstehjælp. Det er ikke en almindelig ambulance, de er kommet med, så de har ikke deres sædvanlige udstyr. Hans Børge Damgaard fortæller, at han kan førstehjælp og spørger, om der er noget, han kan gøre.

“Først hjælper jeg med at holde mandens hoved, mens de finder ilt. Så er pigen ved at komme til bevidsthed, og jeg hjælper med at holde hendes hoved og taler beroligende til hende. Hun græder og kalder på sin mor. Jeg sørger for, hun ikke kan kigge hen på manden. Her er redderne begyndt at give hjertemassage. Det ser voldsomt ud. Jeg ved, at det er meget hårdt, så jeg spørger, om jeg skal hjælpe. Derefter skiftes vi til at give hjertemassage, stå med ilten og holde iltmasken på manden.”

Efter godt 20 minutter ankommer lægeambulancen og en helikopter. Manden bliver erklæret død, mens den lille pige og hendes mor bliver kørt først til Aarhus Kommunehospital og sidenhen overført til Odense.

Den dræbte er en 51-årig mand. Det er hans 40-årige kæreste, der førte bilen og den seks-årige pige er hendes datter. De er alle tre fra Odense-området. Ulykkesbilisten er en 63-årig mand fra Skørping.

Du kan altid hjælpe

Oplevelsen har bidt sig fast i Hans Børge Damgaard, men det hjælper at fortælle om ulykken igen og igen.

“Nu her bagefter er jeg egentlig forundret over, at der ikke var flere, der steg ud af bilerne og hjalp til. Hvorfor gjorde de mon ikke det? Selvom man ikke kan førstehjælp, så er der altid noget, man kan hjælpe med,” konstaterer han.

Det sidste er Poul Steffensen enig i.

“Man kan altid hjælpe med noget. Det er så vigtigt, at man i sådan en situation træder til og hjælper sine medmennesker. Spørg redderne og politiet, hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl. Det eneste forkerte du kan gøre er IKKE at gøre noget,” understreger han.

Publiceret: 21. December 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg