GuldBager Henning Andersen i Hørning oplever stor efterspørgsel på de rustikke brødtyper. Foto: Eva Lund Sørensen
GuldBager Henning Andersen i Hørning oplever stor efterspørgsel på de rustikke brødtyper. Foto: Eva Lund Sørensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Homemade Bread Day 17. november: Gratis surdej til folket

GuldBageren Henning Andersen i Hørning er klar med gratis surdej til borgerne i Hørning

Hos GuldBageren i Hørning er efterspørgslen på grove og rustikke brødtyper stærkt stigende.

 

Bagermester Henning Andersen på Homemade Bread Day 17. november sætte ekstra fokus på kvalitetsbrød, og uddele gratis surdej til alle sine kunder.

 

Har du lyst til selv at prøve kræfter med de rustikke brød, kan du bestille et glas surdej til afhentning hos GuldBageren i Nørre Allé den 16. november. Med surdejen følger opskrift og instruktioner i, hvordan man bager rugbrød med ægte surdej.

 

“Vi vil gerne sætte fokus på kvalitetsbrød og håber, at alle de – jo flere, des bedre – der prøver kræfter med surdejen, får en god oplevelse med et hjemmebagt rugbrød,” siger Henning Andersen i en pressemeddelelse.

 

“Samtidig får man kendskab til, hvad der kræves i bageprocessen, og det giver en forståelse for, at kvalitet og god smag tager tid,” understreger han.

 

Når borgerne i Hørning går til bageren, vil de have kvalitetsbrød med masser er kerner og fuldkorn, mens de klassiske franskbrød og rundstykker baseret på den hvideste, fintmalede hvede får færre og færre købere.

 

”Mørke, grove og rustikke brød fylder otte ud af ti pladser på hylderne. Der er generelt et stort fokus på sund madlavning og kvalitetsråvarer, og den tendens oplever vi også tydeligt i vores forretning. I i dag vil kunderne gerne betale lidt mere for at få noget sundt brød med masser af smag og gods i, forklarer Henning Andersen.

 

-bo

Den mørke rug-surdej bruger Henning Andersen primært til rugbrød, men den anvendes også som smagsgiver til mange koldthævede deje.
Den mørke rug-surdej bruger Henning Andersen primært til rugbrød, men den anvendes også som smagsgiver til mange koldthævede deje.

Publiceret: 15. November 2017 07:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere