Sådan så det første forslag ud i et skrækscenarium, som en gruppe, der var modstandere af så højt byggeri, fik lavet.
Sådan så det første forslag ud i et skrækscenarium, som en gruppe, der var modstandere af så højt byggeri, fik lavet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Højt byggeri i Hørning tilpasses naboønsker

Bygherre og naboer har været i en positiv dialog

Endnu før der er fremlagt et forslag til en lokalplan for Hørning Rådhusgrund, er planforslaget blevet ændret. Det sker efter, at bygherren - der vandt udbuddet om rådhusgrunden - har været i dialog med naboerne til byggeriet.

 

Det betyder, at den anden etape af byggeriet, som er de bygninger, der ligger op til Adslevvej, ikke bliver så højt for hele bebyggelsen som først planlagt.

 

Det vil sige, at boligejendommen på hjørnet af Vestervej og Adslevvej i forlængelse af biblioteksbygningen - når det gamle rådhus bliver revet ned - bliver i fire etager. Hvorimod det nordligste punkthus langs Adslevvej kun bliver i tre etager ved at denne bygning forlænges med en ekstra opgang. På den måde fastholdes det, at der kan bygges 24 boliger.

 

LÆS OGSÅ: Højt byggeri i enten tre eller fire etager 

 

Den første etape af byggeriet skaber ikke de samme problemer. Dette byggeri, som ligger ud til Nørre Alle mellem biblioteket og Kirkevej, omfatter ligeledes to bygninger. Henholdsvis på fire og tre etager med en dagligvarebutik, 40 boliger, park, P-pladser og P-kælder.

 

Miljø- og Planudvalget har besluttet, at det er det, der skal danne grundlag for et lokalplanforslag. Men at to andre scenarier også skal vurderes i en miljørapport for at have et sammenligningsgrundlag.

 

“Så vidt jeg har forstået, har parterne haft en god dialog. Det er en kæmpe fordel, at bygherren er lokal,” siger udvalgsformand Claus Leick (SF).

 

“Med forslaget kan vi også få et torv, der samtænker det eksisterende og det ny. Og sydligste p-område kan inddrages ved markedsdage,” siger han.

Publiceret: 08. Februar 2018 16:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg