Lørdags 9. december stod Irvin (i julemandskostume), Malthe, Andreas og Lasse 10 stive klokketimer timer i træk ved SuperBrugsen i Galten for at samle penge ind til Trygfondens Familiehus. Undervejs kiggede fire-årige Oskar forbi. Privat foto
Lørdags 9. december stod Irvin (i julemandskostume), Malthe, Andreas og Lasse 10 stive klokketimer timer i træk ved SuperBrugsen i Galten for at samle penge ind til Trygfondens Familiehus. Undervejs kiggede fire-årige Oskar forbi. Privat foto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ho-ho-ho: Galten-drenge køber julegaver til syge børn

En lille flok Galten-drenge drager i morgen til Skejby med en sæk fuld af julegaver til børnene på Trygfondens Familiehus

Trygfondens Familiehus

 

  • TrygFondens Familiehus ligger nær Aarhus Universitetshospital i Skejby og er et hus for familier med langtidsindlagte børn
  • Familiehuset danner hjemlige og trygge rammer for familier med langtidsindlagte børn og giver dem muligheden for at være sammen under en længere indlæggelse.

6848 kroner og 50 øre. Det er, hvad vennerne Irvin Beckovic, Andreas Rasmussen, Lasse Bang og Malthe Reipurth fra Galten har samlet ind hen over de seneste to måneder.

Pengene skal bruges på julegaver til syge børn, der i forbindelse med deres indlæggelse på Skejby Sygehus i Aarhus er tilknyttet Trygfondens Familiehus.

LÆS OGSÅ: Gratis julefest på Hotel Ry trækker de frivillige til

Bag initiativet står 17-årige Irvin Beckovic, der fik ideen til indsamlingen, fordi han kender en lille fyr, hvis spæde lillebror blev født med leukæmi.

“Jeg har tidligere samlet mad og drikkevarer ind til hjemløse i Aarhus, og mine kammerater hjalp mig med at dele det ud. Nogle af dem, der dengang hjalp med at dele det ud, spurgte, om vi ikke skulle samle ind til noget i fællesskab i år,” fortæller Irvin.

“Og fordi jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehave, så kender jeg Oskar, en virkelig sød lille dreng på fire år her fra Galten. Hans lillebror, Emil, blev født med leukæmi i januar i år, og derfor var hele familien indlagt i meget lang tid på Skejby Sygehus og boede på Trygfondens Familiehus. Oskar har fortalt rigtig meget godt om det, og at de fik masser af hjælp. Så vi blev enige om, at vi ville samle ind til Trygfondens familiehus,” forklarer han.

Så sammen med sine 15-årige kammeraterne Malthe, Lasse og Andreas begyndte Irvin i oktober måned at spørge familie og venner, om de ville om de ville være med til at støtte indsamlingsprojektet.

”Det fik vi en lille slat penge ind ved. Så tænkte vi, at der jo immervæk er en god slat mennesker i Galten - måske ville de oså hjælpe, og så arrangerede vi et lille lotteri, hvor man kunne købe lodder og vinde præmier, som butikkerne i Galten havde doneret. Der var en 20-25 på en regnfuld søndag, der dukkede op til lotteriet. Og så i lørdags stillede vi op i 10 timer i træk foran SuperBrugsen i Galten og spurgte folk, om de ville give en skilling. Der mødte vi en masse goodwill - folk synes, det er fedt, at vi gider bruge så meget tid på det.”

Med lommerne fulde af penge, drog de fire Galten fyre onsdag i sidste uge på julegaveindkøb, og i morgen lægger de så vejen forbi Trygfondens Familiehus med en fyldt gavesæk.

”Vi har fået en ønskeseddel fra Familiehusets leder om, hvad de kunne ønske sig til børnene. Der er blandt andet en del ting, så børnene kan være kreative, og der er også nogl spil og lidt legetøj,”afslører Irvin.

Publiceret: 18. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg