Lokalavisen skrev i september 2016 om, hvordan Poul Erik Madsen væltede med sin cykel i Adelgade. Nu kan han og andre cyklister krydse fingre for, at et forslag om at rette gaden ud og etablere cykelbane i hele dens længde realiseres som en del af den nye midtby politik, Heslig Smuk. Foto: Grethe Bo Madsen
Lokalavisen skrev i september 2016 om, hvordan Poul Erik Madsen væltede med sin cykel i Adelgade. Nu kan han og andre cyklister krydse fingre for, at et forslag om at rette gaden ud og etablere cykelbane i hele dens længde realiseres som en del af den nye midtby politik, Heslig Smuk. Foto: Grethe Bo Madsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Heslig Smuk: Adelgade bliver sikker cykelgade

Som del af realiseringen af Heslig Smuk, den nye midtby politik for Skanderborg, foreslås det at rette Adelgade ud

Vidste du at...

Du kan læse mere om Heslig Smuk, den nye midtby politik for Skanderborg, på www.skanderborg.dk

Godt nyt er på vej til alle dem, der raser over slalomkørsel i Adelgade i Skanderborg og de farlige situationer, det skaber for især de tohjulede trafikanter.

 

Lokalavisen skrev i september sidste år om Poul Erik Madsens tur i asfalten, da han forsøgte at undslippe en bagfrakørende bil, men i stedet kolliderede med en af de grønne jernstolper langs gaden.

 

Dengang spurgte vi Claus Leick (SF), formand for kommunens Miljø- og Planudvalg, om han ville kigge på sikkerheden i Adelgade. Det gjorde han og tog emnet op på et af udvalgets møder, hvor man bad administrationen om at kigge på mulige løsninger.

 

Nu ser det ud til, at en løsning er lige om hjørnet. I hvert fald hvis et forslag om at rette Adelgade ud som led i realiseringen af den nye midtbypolitik for Skanderborg, Heslig Smuk, bliver realiseret.

 

“Allerede som del af første etape er det meningen, at Adelgade skal rettes ud og at der skal være cykelbane i hele gadens længde,” forklarer han.

 

Samtidig skal krydset mellem Adelgade og Ole Lund Kirkegaards Stræde ændres, så hovedtrafikken ledes op ad Ole Lund Kirkegaards Stræde i stedet for som i dag at fortsætte gennem Adelgade.

 

Også krydset mellem Ole Lund Kirkegaards Stræde og Sygehusvej ændres. Her er det planen at etablere en mini-rundkørsel.

 

“Så cyklisterne vil opleve, at Adelgade bliver helt anderledes og meget mere sikker allerede i første etape,” konstaterer Claus Leick.

 

Alle tre etaper i gennemførelsen af den nye midtby politik har en samlet tidshorisont på fire-fem år. Men første fase, som gør Adelgade mere sikker for cyklisterne, kan ifølge Claus Leick gennemføres på bare et år.

 

“Bliver pengene sat i budgettet ved efterårets budgetforhandlinger, så kan vi komme i gang og være færdige med første etape allerede næste år. Det er en kort tidshorisont, og det kan vi godt vente på,” siger han.

 

I dag tvinges bilisterne ned i fart af Adelgades bugtende forløb gennem byen. For at bilisterne ikke skal træde hårdere på speederen, når Adelgade rettes ud, skal der findes andre måder at få bilisteren til at slippe speederen.

 

Det kan ske gennem en indsnævring af kørebanen, så den indrettes til det ønskede hastighedsniveau.

 

“I udvalget er vi enige om, at det er nogle gode forslag og fornuftige løsninger, der er indeholdt i de tre faser for midtby politiken. Og det er først og fremmest godt for de svage trafikanter,” mener Claus Leick.

 

Derfor anbefaler Miljø- og Planudvalget, at der sættes midler af til gennemføreslen af alle tre etaper samtidig.

 

“Det er mange penge at få realiseret samtlige tre faser, men hvis det er over fire-fem år, er det lettere at få det gennemført. Adelgade trænger virkelig og har længe stået for tur. Og vi er jo i et valgår.”

Publiceret: 20. Marts 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!