Skanderborgs damer viste god moral mod Rødovre og vandt med fem mål.
Skanderborgs damer viste god moral mod Rødovre og vandt med fem mål.
Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Halvlangt tilløb til pænt sikker sejr i Rødovre

Skanderborgs 1. divisionsdamer begyndte hakkende, men sluttede godt

Skanderborg 1. division damer Håndbold – Skanderborg Håndbold 22-27 (11-11)

Mål for Skanderborg: Trine Knudsen 8, Katrine Larson 7, Sidsel Mejlvang 3, Kristina Sommer 2,

Sofie Alnor 2, Louise Søndergaard 2, Caroline Svarre 1, Stine Kristensen 1, Mathilde Pape 1.

Efter at have været foran 7-2 måtte Skanderborgs damer se Rødovre komme på 11-11 og følge med til 17-17. Men så vendte kampen. Forsvaret fik godt fat og fik stoppet Rødovres angreb, det blev til flere redninger i målet, og i angrebet lykkedes det med både førstebølgekontraer og indspil til stregen. Skanderborg øgede stille og roligt afstanden og kunne sikre sig en forløsende og god udebanesejr på 27-22.

 LÆS OGSÅ: Skanderborgs herrer bag lille sensation

Kampen gav comeback til højrefløj Stine Holm efter den korsbåndsskade, som ramte hende i oktober 2016.

Træner Kristian Danielsen var tilfreds.

“Vi starter kampen rigtigt fint og specielt forsvaret rammer en god balance. Vi begynder dog at spille hakkende og for sidelæns i angrebet, og vi lukker Rødovre tilbage i kampen til pausen. Det var rart at høste to point her på min gamle hjemmebane, og jeg hæfter mig specielt ved, at vi fik gang i vores kontrafase,” siger han.

Kilde:Skanderborg Håndbold

Publiceret: 13. November 2017 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere