Det er endnu ikke lykkedes at rejse nok penge til at købe ’Kvinden på bænk’. Arkivfoto: Alexandra Bach
Det er endnu ikke lykkedes at rejse nok penge til at købe ’Kvinden på bænk’. Arkivfoto: Alexandra Bach
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Galten beholder ikke ’Kvinde på bænk’

Galten beholder tre skulpturer, men opgiver at samle ind til skulpturen ’Kvinde på Bænk’

I november var der med hjælp fra Lions, vognmand Lars Therkildsen og andre lokale virksomheder og privatpersoner - samt en lokal lystfiskerforening - indsamlet 55.000 kr., så Galten kunne købe skulpturen af de to Galt-grise af den københavnske billedhugger Elna Christiansen. Grisene står på Bytoften.

 

“Det var en af vore favoritter,” siger Tove Severinsen, der var en af de tre kvinder, der stod bag udstillingen Skulpturby Galten i sommer.

 

Med til historien hører, at de 15.000 kr., som lystfiskerforeningen bidrog med, blev givet, da foreningen nedlagde sig selv og valgte at lade restformuen skabe glæde i lokalområdet.

 

Da havde Galten-Skovby Cityforening allerede købt skulpturen af den unge pige på den høje sokkel, der står foran Nordea, 'Adolescente', som den hedder, der forinden havde været igennem en grim oplevelse, da en ung mand væltede skulpturen, så den brækkede af soklen.

 

Oveni sikrede en indsamling i oktober på Plejecenter Tjørnehaven, at skulpturen 'Lysfangeren' kan forblive i gårdhaven ved centret.

 

“De blev meget glade for skulpturen i gårdhaven, og så iværksatte Aktivitetsrådet en indsamling,” siger Tove Severinsen.

 

'Lysfangeren' er skabt af kunstneren Søren Schaarup.

 

Tilbage var der et ønske om at bevare endnu en af sommerens 12 skulpturer i Galten, nemlig 'Kvinde på bænk', der står foran Biohuset på Torvet.

 

“Vi tror desværre ikke, det lykkes. Skulpturen koster 250.000 kr., og vi har kun 30.471 kr.. Så gruppen har besluttet, at vi ikke kan nå i mål, og i uge 4 vil vognmanden hente 'Kvinde på Bænk', der så bliver sendt til Bornholm. Vi vil kontakte de bidragsydere, som har mærket deres bidrag 'Kvinde på bænk', og tilbyde at sende pengene retur, siger tove Severinsen.

 

I 2019 forberedes en ny runde Skulpturby Galten.

Mona Hald, Sonja Henriksen og Tove Severinsen - de tre i initiativgruppen med skulpturen ’Adolescente’ - der er sikret til at forblive i Galten. Arkivfoto
Mona Hald, Sonja Henriksen og Tove Severinsen - de tre i initiativgruppen med skulpturen ’Adolescente’ - der er sikret til at forblive i Galten. Arkivfoto
De to galte grise passede ligesom helt perfekt til at forblive i Galten. Arkivfoto
De to galte grise passede ligesom helt perfekt til at forblive i Galten. Arkivfoto
Lysfangeren ved Tjørnehaven.
Lysfangeren ved Tjørnehaven.
Publiceret: 10. Januar 2018 12:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg