Jørgen Gaarde (S) kan beholde borgmesterkæden fire år mere. Foto: Bollerup
Jørgen Gaarde (S) kan beholde borgmesterkæden fire år mere. Foto: Bollerup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gaarde bliver i borgmesterstolen

Alternativet kommer i byrådet, det samme gør formentlig Liberal Alliance. Resultatet er rødt flertal.

Jørgen Gaarde og Socialdemokraterne beholder borgmesterposten i Skanderborg Kommune efter valget, hvor partiet mistede et enkelt mandat. Men hvor Venstre samtidig med partiets nye borgmesterkandidat Anders Rosenstand Laugesen også måtte indkassere en tilbagegang, der koster partiet et mandat.

 

Desudover kommer Alternativet ind i byrådet med ét mandat.

 

Det samme ser Liberal Alliance ud til, men lige nu er stemmetallene så smalle, så der kun skal få stemmer til i fintællingen på minussiden for, at partiet ikke opnår valg.

 

“Ved sidste valg manglede vi 29 stemmer på at komme i byrådet. Denne gang har vi 19 stemmer i overskud, så jeg håber ikke, vi mister dem i fintællingen,” siger parties folketingsmedlem Carsten Bach, der oplevede partiets gyservalg ved byrådsvalget i 2013, da han var partiets spidskandidat til byrådet.

 

På valgaftenen denne gang var han gæst på Fælleden, hvor der var åben valgaften.

Liberal Alliances spidskandidat Linda Andrea var meget præget af det smalle resultat, og hun tør ikke tro på, at partiet får en plads i byrådet, før den er helt sikker ved fintællingen onsdag.

 

“Jeg ville godt nok gerne have haft et mere rent resultat,” siger hun.

En ovenud lykkelig Thomas Cordtz (K), da han netop havde set valgresultatet for De Konservative. Foto: Bollerup
En ovenud lykkelig Thomas Cordtz (K), da han netop havde set valgresultatet for De Konservative. Foto: Bollerup

Tre partier med to

Radikale bevarer to mandater på et stort set uændret stemmetal.

 

Også Dansk Folkeparti bevarer to mandater. Partiet gik frem med et halv procent - i en situation, hvor partiet ellers gik tilbage i et stort antal kommuner.

 

“Vi er glade over, at vi holder status quo. Det ser ud til, at de er de to store, der går tilbage - måske fordi byrådet de seneste fire år har været meget præget af konsensus,” siger Martin Frausing Poulsen (DF).

 

Også SF genvinder to mandater - og efter en kraftig tilbagegang ved sidste byrådsvalg på 10,7 procentpoint, var det derfor en glad Claus Leick, der ankom fra valgstedet i Gl. Rye, hvor han havde deltaget i optællingen, til Fælleden kl. 23.30.

 

“Det glæder mig, at vi går lidt frem, når Alternativet også kommer i byrådet. Alternativet ville nok typisk tage stemmer fra Radikale, Enhedslisten og SF. Men ved sidste valg blev vi også straffet hårdt,” siger Claus Leick.

Konservative er tilbage

Konservative genvinder samtidig ét mandat, som partiet også vandt ved sidste valg - men hvor partiets repræsentant i byrådet senere skiftede parti til Socialdemokratiet.

 

Det var derfor en ovenud glad Thomas Cordtz (K), der ringede til sin hustru for at fortælle, at partiet igen er i byrådet. Da partiets resultat dukkede frem på tv-skærmen jublede han.

 

“Det er helt vildt. Jeg er så lykkelig, så jeg kunne græde,” sagde han, da tallene dukkede op på skærmen.

Fire partier med én

Det bliver samtidig er nyt byråd med hele fire partier med kun et mandat.

 

Ud over Konservative er det er Alternativet. For dem bliver det fintællingen, der afgør, hvilken af partiets tre kandidater, der får posten. Jesper Arbo Frederiksen (Å) turde ikke gætte, om det blev ham.

 

“Men det er fantastisk, at vi kommer i byrådet. Især efter de sidste dages misk-mask i vort parti, hvor jeg har brugt rigtig meget tid på at forklare folk, hvad der sker,” siger Jesper Frederiksen.

 

Desuden er det Liberal Alliance, hvor spidskandidaten Linda Andrea havde en meget anspændt aften.

 

Sidste enmandsparti er Enhedslisten, der gik tilbage med 0,1 procent.

 

“Vi glæder os over, at Alternativet kommer i byrådet, for sammen med SF og Alternativet og os er der samlet en rød-grøn fremgang i byrådet. Og Alternativet har fået mere, end vi har mistet, og det er vigtigt, for det er dem, vi kan lave politik med,” siger Marie Temponeras (EL).

Nye Borgerlige er ude

Det nye parti Nye Borgerlige opnåede ikke valg. Partiet fik 0,8 procent af stemmerne - i alt 273 vælgere har stemt på partier - altså noget fra de cirka tre procent, som et mandat koster.

 

“Jeg havde heller ikke ventet, vi kom i byrådet, da vi ikke har et landsparti i ryggen, og folk kender os ikke rigtig. Desuden er indvandrerproblemet ikke så stort et problem i Skanderborg Kommune,” siger Steffen Møller Pedersen (D).

Nu skal der forhandles

Da resultatet var kendt, aftalte partierne straks at indlede forhandlinger senere på natten om fordeling af poster.

 

Radikales Tage Nielsen var en af de første, der tog kontakt til Jørgen Gaarde. Radikale har haft et teknisk valgforbund med Konservative, men har holdt sig fri for hvilken borgmesterkandidat partiet vil pege på. Nu er der så kun Jørgen Gaarde at vælge.

 

Stemmeprocenten var igen høj i Skanderborg Kommune, nemlig 77,8 procent. 

 

Dog en smule lavere end sidst i 2013, hvor den var 78,3 procent i Skanderborg mod 71,9 på landsplan.

Publiceret: 22. November 2017 01:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
Valget netop nu