Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Frit lejde gav pæn høst: Knap 1000 ulovlige skydevåben blev afleveret

Juni måneds frit lejde aktion gav pæn høst af ulovlige våben hos Sydøstjyllands Politi

Juni måneds frit lejde aktion i landets politikreds, hvor man frit har kunnet aflevere våben, man er ulovligt i besiddelse af, er nu ovre, og hos Sydøstjyllands Politi har høsten været stor.

 

Her er der alt i alt blevet indleveret:

  • Skydevåben: 977
  • Luft- og fjedervåben: 266 
  • Blankvåben:512 (knive m.m., red.)
  • Eksplosivstoffer:178
  • Andet:151

 

“Det er ikke en overdrivelse at tale om bunker af våben. Bunkerne bliver nu enten samlede eller direkte transporteret til destruktion – efter at de er registrerede og det er sikret, at der ikke er historisk relevante våben, som bør bevares,” siger politiinspektør Morten Anker Jensen, leder af beredskabet i Sydøstjyllands Politi.

 

”Da frit lejde jo betyder, at man uden at oplyse navn eller andet har kunnet gå ind på en politistation, aflevere sit våben og gå igen, uden at der er blevet stillet spørgsmål, så kan vi af gode grunde ikke nærmere kategorisere de, der har afleveret. Vi har ikke ført en hemmelig log over typer, alder, køn eller lignende,” forklarer han.

 

”De mange afleveringssteder har også sikret mod, at vi står tilbage med en profil på en frit lejde bruger. Det er Hr. og Fru Danmark i alle mulige afskygninger, der har benyttet lejligheden, og det er jo også netop det, der var meningen.”

Publiceret: 07. Juli 2017 13:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!