Deltagere, der har lyst til at holde en ultrakort præsentation af deres virksomhed ved fredagsbaren, bedes tilmelde sig på kra@samrev.dk. Privatfoto
Deltagere, der har lyst til at holde en ultrakort præsentation af deres virksomhed ved fredagsbaren, bedes tilmelde sig på kra@samrev.dk. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fredagsbar med julehygge og nyt netværk for unge ildsjæle

Iværksættere runder året af med fredagsbar hos revisorerne

Byens iværksættere runder året af med fredagsbar 8. december. Dette kunne samtidig blive begyndelsen på noget helt nyt for iværksættere i Skanderborg og omegn.

 

Dorthe Kristiansen fra Samvirkende Revisorer i Skanderborg har gennem året forsøgt at etablere et aktivt og uformelt netværk for byens iværksættere.

 

Læs også: Ny fredagsbar i Skanderborg

 

Fredagsbar er et initiativ, hvor alle iværksættere og interessenter fra iværksættermiljøet kan komme for en uformel snak med åndsfæller.

Måske som Likemind

De bestræbelser rundes af for i år 8. december, men afslutningen er forhåbentlig samtidig begyndelsen på noget nyt, skriver Dorthe Kristiansen i en pressemeddelelse.

 

“Jeg kunne godt tænke mig, at iværksætterne selv sparkede gang i et netværk, hvor man havde faste mødetidspunkter året igennem, og hvor man kunne dele succeser og udfordringer med hinanden,” siger hun.

 

Hun peger på den verdensomspændende netværksmodel Likemind, som har sin egen udgave i Horsens.

Her mødes byens iværksættere den næstsidste fredag i hver måned mellem 7.30 og 9 til en kop kaffe og en uformel snak.

 

Adressen for mødet er ny hver gang, så besværet og de begrænsede udgifter fordeles - og iværksætterne får en naturlig mulighed for at se nye hjørner af miljøet. Med Facebook er det temmelig nemt at arrangere og vedligeholde, det er gratis at bruge og alle kan være med.

 

“Det kan være Likemind, iværksætterne i Skanderborg hægter sig på, eller det kan være noget helt andet. Nu skal vi jo lige se, hvad der er stemning for. Eller om der er stemning for noget,” siger Dorthe Kristiansen.

 

Hun tilføjer, at interesse og gode ideer gerne må meldes ind forinden per mail. Dorthe Kristiansens mailadresse er dk@samrev.dk.

 

Specialudgaven af fredagsbaren løber af stablen hos Samvirkende Revisorer på Godthåbsvej 23-25 i Skanderborg fra klokken 14 til 16.

 

jbe

Publiceret: 04. December 2017 22:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt