Trods en defekt kobling lykkedes det Nicklas Nielsen at køre en femteplads hjem. Pressefoto
Trods en defekt kobling lykkedes det Nicklas Nielsen at køre en femteplads hjem. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Formel 4: Hørning-dreng holder stillingen trods defekt kobling

Det lykkedes for 20-årige Nicklas Nielsen fra Hørning at køre en 5. plads og værdifulde points hjem til trods for en defekt kobling i det andet løb i tyske F4 Grand Prix

fakta om Formel 4
  • En Formel 4-racer ligner en Formel 1-racer i miniformat.
  • Bilen er udstyret med en 1,6 liters motor med 160 HK.
  • Eftersom bilen kun vejer 550 kilo, er den ekstrem hurtig og kan i en god start accelerere fra 0-100 på 2,6 sekunder.
  • Tophastigheden er 230 kilometer i timen.
  • ADAC Formel 4-serien er ikke mindst i Tyskland en populær ”rugekasse” for unge kørere, der står på spring til enten standardvognsklasser eller andre formel-klasser.

 

20-årige Nicklas Nielsen fra Hørning var ramt af problemer med en defekt kobling ved andet løb i det tyske F4 Grand Prix, der blev kørt lørdag 8. juli. Alligevel lykkedes det ham at køre en 5. plads og værdifulde points hjem.

 

Det betyder, at han fortsat ligger på en samlet 4. plads og med de allerbedste placeringer inden for rækkevidde.

 

Nicklas Nielsen har efter en række gode løb både sidste år og i denne sæson haft Oschersleben ved Magdeburg som en af sine favoritbaner i det tyske ADAC Formel 4 Grand Prix. Men i sidste weekend slap heldet op.

 

Det var som om, at man allerede under tidskørslerne fornemmede et skidt varsel, for det 20-årige danske stortalent måtte se sig hensat til en 7. position i lørdagens første løb. Ved årets første løb i netop Oschersleben var han ellers helt fremme ved ”startsnoren”.

 

"Da løbet blev sat i gang, havde jeg ingen kobling i bilen, og bilen gik i stå, når jeg satte den i første gear. Da jeg først var klar over, hvad der var galt, fandt jeg hurtigt en teknik til køre helt uden kobling, og det lykkedes at køre mig op fra en 23. plads til en 15. plads," fortæller Nicklas, der dog indrømmer, at han efter første løb var noget bekymret over starten på denne weekend.

 

Nicklas Nielsen kører i denne sæson for US Racing, der ejes af Ralf Schumacher og Gerhard Ungar, altså et team med masser af motorsportserfaring og med professionalisme helt ud i fingerspidserne.

 

Teknikerne kastede sig efter løbet da også omgående over Nicklas' racer, men der var ikke tid til at udskifte koblingen forud for lørdagens andet løb, hvor Nicklas startede i en 5 position.

 

"Det gik alligevel, og jeg holdt min 5. plads hele vejen hjem og høstede nogle værdifulde points, som betyder, at jeg bevarer min 4. plads i den samlede stilling og stadig har 1. pladsen inden for en realistisk rækkevidde," siger Nicklas Nielsen.

 

Lige som i Danmark køres der i det tyske ADAC F4 Grand Prix tre løb henover weekenden, og søndag måtte Nicklas helt ned i en startposition som nummer 15 som følge af lørdagens koblingsproblemer.

 

"Teknikerne havde udskiftet koblingen over night, og bilen kørte upåklageligt. Men med omkring 30 biler til start, er der trængsel på banen, og det lykkedes mig kun at mase mig frem til en 12. plads i dette løb. Mine forventninger var større, men efter omstændighederne er jeg tilfreds," siger Nicklas Nielsen.

20-årige Nicklas Nielsen fra Hørning har stadig en realistisk mulighed for at vinde ADAC Formel 4 Grand Prix. Pressefoto
20-årige Nicklas Nielsen fra Hørning har stadig en realistisk mulighed for at vinde ADAC Formel 4 Grand Prix. Pressefoto
Publiceret: 14. Juli 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!