Karsten Kaspersen viste fin stil og vandt DM-bronze i veteranklassen ved mes terskaberne på Fælleden.
Karsten Kaspersen viste fin stil og vandt DM-bronze i veteranklassen ved mes terskaberne på Fælleden.
Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Flere lokale medaljer ved judo-DM

Både arrangøren Sjelle-Skjørring IF Judo og Ry Judoklub markerede sig flot ved rekordstort DM på Fælleden

Judo

I weekenden var Sjelle-Skjørring IF judo på Fælleden i Skanderborg vært for danmarksmesterskaberne. Næsten 400 judokæmpere var tilmeldt og gjorde dermed stævnet til det største danske mesterskab i sporten.

Sjelle-Skjørring IF judo stillede selv med 10 deltagere i 13 kategorier, og klubben fik tre danske mestre og en bronzemedalje.

Danske mestre blev Cathrine Hæstrup U18 -70kg A, Christian Hæstrup U21 -81kg A og Niclas Emil Lund Lindholm U18 -90kg A, mens der var bronze til Karsten Kaspersen, veteran -90kg.

LÆS OGSÅ: Idrætsudøvere hædret

De resterende kæmpere gjorde det rigtig godt, selv om det ikke gav medaljer, blandt andet Therese P. Kraak. Hun blev rykket en vægtklase op, da der ikke var nogen i hendes vægtklasse, og hun gjorde det rigtig godt.

Ry Judoklub havde 5 kæmpere til start, blandt andet Sigurd Okholm i U12 B-rækken under 30 kg. Han kæmpede godt fra start, men tabte desværre sin sidste indledende kamp. Det gav Sigurd en meget lang pause, hvor forvirringen om hans videre deltagelse var stor. Sigurd var allerede på vej hjem til Ry, da hans næste kampe bliver offentliggjort, men heldigvis vendte han hurtigt tilbage og fik tre yderligere kampe.

Resultaterne flaskede sig for Rys yngste kæmper, der fik en flot bronzemedalje med hjem fra sit første DM.

Også William Kjær i U12 B-rækken under 35 kg., Bastian Daniel Rohde i U12 B-rækken under 30 kg., Oscar Brøgger i U15 A-rækken under 45 kg. samt Jens Haugaard i Veteran-rækken under 100 kg. var i kamp for Ry Judoklub.

”Sjelle-Skørring Judoklub kan være stolt af et fantastisk mesterskab,” lyder det rosende fra Ry Judoklub.

cns

Christian Hæstrup i midten sikrede Sjelle-Skjørring judo en af de tre guldmedaljer, klubben vandt ved DM-stævnet, som klubben arrangerede.
Christian Hæstrup i midten sikrede Sjelle-Skjørring judo en af de tre guldmedaljer, klubben vandt ved DM-stævnet, som klubben arrangerede.
Privatfoto
Cathrine Hæstrup sikrede sig guld i U18-rækken.
Cathrine Hæstrup sikrede sig guld i U18-rækken.
Privatfoto
Sigurd Okholm fra Ry Judoklub vandt bronze ved sit allerførste DM.
Sigurd Okholm fra Ry Judoklub vandt bronze ved sit allerførste DM.
Privatfoto

Publiceret: 13. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere