Skanderborg Svømmeklubs unge med-lemmer viser gode takter. Privatfoto
Skanderborg Svømmeklubs unge med-lemmer viser gode takter. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fire lokale unge opfylder svømmekrav: Personlige rekorder og flere medaljer

Skanderborg Svømmeklub tog en håndfuld svømmere med til stævne i Halse benævnt Midt-Øst Cup 2 med seks forskellige løb som sidste stævnetræning inden de skal toppe efteråret til Rema 1000 Cup i Horsens i midt december.

Svømmerne viste gode takter, og at træningen har den ønskede effekt med personlige rekorder i tre af hvert fire løb og flere medaljer.

LÆS OGSÅ: 10 medaljer til svømmeklub 

Første medalje fik Frej Liltorp i form af en sølvmedalje på distancen 200m IM. Derefter tog både Simon Finch og Sebastion Stoltenborg sølvmedalje i hver deres årgang i 50m bryst, hvor også Ida Kjærgaard tog en sølvmedalje.

På 100 m fri tog Frederik Bisgaard en sølvmedalje hurtigt fulgt efter af Frej, som tog en guldmedalje. Derefter var drengene på banen i 50 m ryg, hvor både Simon, Sebastian og Frederik tog bronzemedalje i deres respektive årgange.

I 200 m bryst tog Simon sølvmedaljen, mens Ida fik en guldmedalje.

Stævnets højdepunkt var Ida Kjærgaard på 50 m bryst, hvor hun gik 37.98, som er under kravtiden til Vestdanske Junior Mesterskaber på langbane i foråret, som har været en mål.

Hun er nu den 4. svømmer fra klubben, der har kravtid til VJM. De andre er Johan Nissen, Mads Iversen og Sofie Aaby Nielsen.

Publiceret: 11. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt