Den sidste elektriske tour med spaderne i front for Status Quo og med ankermand Francis Rossi i centrum. Foto: Mike Madsen
Den sidste elektriske tour med spaderne i front for Status Quo og med ankermand Francis Rossi i centrum. Foto: Mike Madsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Farvel til Status Quo: Rocklegenderne fyrede den af for sidste gang på Smukfest

Smukke elektriske højdepunkter, men også udfald på rock-veteranen Francis Rossis og Status Quo's afskedskoncert på Smukfest

Af Jørgen Bollerup Hansen

Hvis det var Status Quo' sidste elektriske koncert i Danmark torsdag aften på Smukfest som annonceret - så takkede bandet af med en fest af en koncert, hvis man vurderede publikums reaktion.

 

Men holdt det, det Status Quo, hvor kun 68-årige Francis Rossi er tilbage af de oprindelige medlemmer?

 

Det var herligt at se bandet med en stor åben scene, hvor det var muligt at fyre boogiebredsiderne af. Bandet lagde også tæt og effektivt ud med nummeret 'Caroline', og ingen af musikerne så ud til at være tynget af alder.

 

Derimod blev numrene skudt af med masser af smittende attitude, lyst og humør.

 

Men Status Quo har også så mange rock'n'roll klassikere i baggagen, at de denne aften skulle vise, at de er originalen.

 

Det gjorde de, blandt andet i numre som “Whatever you Want”, “In the Army Now', 'Softer Ride' og en medley, der åbnede med 'What your're Proposing'. Men der var udfald. Som om nerven manglede i nogle af gruppens andre numre, hvor bandet på en måde blev kustoder i deres egen rockhistorie.

 

Derfor var det en uforløst afslutning på koncerten, da Status Quo valgte at afslutte ekstranumrene med coverversioner af 'Rock and Roll Music' og 'Bye Bye Johnny' af Chuck Berry. Nok ment som en hyldest, men hvorfor slutte den sidste elektriske koncert i Danmark med coverversioner for et band med 50 års historie?

Dedikerede fans var mødt op. Denne gruppe mødtes ved en Status Quo koncert i 2009 og har siden fulgt hinanden til en række koncerter med Status Quo. Foto: Per Bille
Dedikerede fans var mødt op. Denne gruppe mødtes ved en Status Quo koncert i 2009 og har siden fulgt hinanden til en række koncerter med Status Quo. Foto: Per Bille
Status Quoog Francis Rossi tager ikke sig selv mere højtidelig, end at der er tid til spas. Og de så faktisk ud til at nyde at spille på Stjernescenen. Og være sammen.Foto: Per Bille
Status Quoog Francis Rossi tager ikke sig selv mere højtidelig, end at der er tid til spas. Og de så faktisk ud til at nyde at spille på Stjernescenen. Og være sammen.Foto: Per Bille
De energiske guitar-dueller og -bredsider har altid været det sikre varemærke for Status Quo. Foto: Per Bille
De energiske guitar-dueller og -bredsider har altid været det sikre varemærke for Status Quo. Foto: Per Bille
Francis Rossi har bebudet, at det er sidste elektriske turne. Men han lægger ikke musikken på hylden. Foto: Per Bille
Francis Rossi har bebudet, at det er sidste elektriske turne. Men han lægger ikke musikken på hylden. Foto: Per Bille

Publiceret: 11. August 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt