Den særlige indskrift, de hellige tre kongers navne: Casper, Melchior og Balthazar, er kun kendt på yderligere seks ringe fra Danmark, og fundet er overordentlig sjældent.
Den særlige indskrift, de hellige tre kongers navne: Casper, Melchior og Balthazar, er kun kendt på yderligere seks ringe fra Danmark, og fundet er overordentlig sjældent.
Foto: Allan Faurskov
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Enestående danefæ fundet i Galten

Et helt unikt stykke danefæ netop et blevet indleveret på Skanderborg Museum.

En råkold morgen begyndelsen af april blev en ganske særlig dag for Jesper Janke Hansen fra Hovedgård. Han var med en mindre gruppe metaldetektorførere ude og afsøge et middelaldervoldsted ved Galten nord for Skanderborg. Efter længere tids søgning fremkom en fingerring, der så ud, som var den tabt i går. Ringen glimtede som guld, og der var en inskription af sirligt udførte bogstaver på den. Efter nøje studier i felten stod det klart, at teksten bestod af navnetrækket med de tre vise mænd, også kendt som de hellige tre konger Casper, Melchior og Balthazar.

Der er ingen tvivl om, at der er tale om Danefæ, og ringen er nu indleveret til Skanderborg Museum, der bringer den videre til Nationalmuset til danefævurdering.

Jesper Janke Hansen fra Hovedgård var meget begejstret, da han ringede til Skanderborg Museum og fortalte om fundet. På Museet var man ikke et sekund i tvivl om, at der er tale om et helt unikt fund.

Ringen kendes som type fra middelalderen i tiden fra 1300 til 1400. Den noget særlige indskrift er kun kendt på yderligere seks ringe fra Danmark, og fundet er dermed overordentlig sjældent.

Ringen er lige nu til diverse undersøgelser, men vil lidt senere blive udstillet på Skanderborg Museum.

Publiceret: 05. Maj 2013 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!