Kamille sammen med sine forældre, Rikke Pedersen (tv) og Jørn Laursen i coach-hulen. Her mødtes hun i efteråret med unge-coach Gitte Restaino og tegnede sig med hjælp fra styrkebaseret coaching frem til en løsning på de problemer, hun må tackle i hverdagen. “Allerede efter de første besøg her, var Kamille som forandret,” fortæller hendes forældre.
Kamille sammen med sine forældre, Rikke Pedersen (tv) og Jørn Laursen i coach-hulen. Her mødtes hun i efteråret med unge-coach Gitte Restaino og tegnede sig med hjælp fra styrkebaseret coaching frem til en løsning på de problemer, hun må tackle i hverdagen. “Allerede efter de første besøg her, var Kamille som forandret,” fortæller hendes forældre.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

En coach til det besværlige ungdomsliv, tak

Når problemerne tårner sig op og livet gør knuder, er det godt med et frirum. Sådan et fandt Kamille hos unge-coach Gitte Restaino

Unge-coach
  • Gitte Restaino, Låsbyvej 9 i Skanderborg, er certificeret coach fra Grow2.
  • Læs mere på: gitterestaino.dk

Når man står på tærsklen til at komme i puberteten, har livet det med at være håbløst og forældre det med at være vildt urimelige. Er der så noget at sige til, at unge mennesker sætter hælene i og vender vrangen ud?

 

Sådan oplevede 11-årige Kamilles forældre det, da de efter en udredning på en børnepsykiatrisk afdeling stod med en lap papir, der fortalte, at Kamille ikke kunne pynte sig med en diagnose, men blot var en smule forstyrret i sin udvikling på grund af skilsmisse og flere flytninger.

Trist og ked af det

Kamille var ikke glad, og da hun efter sommerferien samtidig løb ind i det obligatoriske pigefnidder i 5. klasse, var livet simpelthen bare ikke sjovt længere.

 

“Vi kunne mærke, at Kamille ikke trivedes og var ked af det. Det var vi nødt til at tage handling på. Jeg havde læst en artikel i Lokalavisen om en gruppe unge, som blev coachet af Gitte Restaino, så derfor tog jeg kontakt til hende,” fortæller Kamilles mor, Rikke Pedersen. Det blev startskuddet på et coaching-forløb for Kamille.

 

Gennem styrkebaseret coaching, hvor Kamille lærte at fokuserer på sine særlige styrker, har hun lært, hvordan hun bedre kan tackle konflikt fyldte situationer, der tidligere fik hende til at trække i håndbremsen og se rødt.

Tegnede sig til en løsning

“Kamille er fantastisk dygtig til at tegne, og mens hun var her hos mig i coach-hulen, tegnede og tegnede hun, mens vi talte. Gennem tegningerne fik hun sat en masse ting på plads, og hun endte faktisk tit med at tegne sig frem til en løsning på sine problemer,” fortæller unge-coach Gitte Restaino.

 

Selv fortæller Kamille, at hun er blevet bedre til at tackle de udfordringer, hun møder i sin hverdag.

 

“Jeg har fået rigtig meget ud af at lære mine særlige styrker. Nu har jeg dem ligesom bare på rygraden, og når jeg står i en situation, der tidligere gav mig problemer, så kan jeg stoppe op og tænke på, hvilken styrke jeg skal bruge for at komme ud af situationen. Det fungerer rigtig godt,” fortæller hun.

 

“Jeg synes selv, jeg er blevet mere glad, og at livet er blevet noget sjovere.”

 

Det nikker Kamilles far, Jørn Laursen bekræftende til.

 

“Vi kunne hurtigt mærke en stor forandring hos Kamille. Hun er mere snakkesalig og hjælpsom. En glad pige, der tror mere på sig selv,” fortæller han.

Styrker som et redskab

Om forløbet fortæller Gitte Restaino, at det vigtigste er, at lade de unge selv nå frem til konklusionerne.

 

“Det er Kamille selv, der har gjort alt det hårde arbejde. Jeg kan ikke løse noget, jeg kan bare spørge, lytte og sætte gang i nogle tankeprocesser,” forklarer hun.

 

Ifølge Gitte Restaino er kernen i styrkebaseret coaching at lære de unge at ændre deres fokus ved at gøre dem opmærksom på deres særlige styrker.

 

“Det vigtigste for mig har været at gøre Kamille bevidst om, hvilke styrker hun i særlig grad kan trække på, når hun står overfor en udfordring. De fleste unge, der kommer hos mig, er som Kamille. De er kommet ind i en dårlig spiral. Men den kan sagtens vendes. Ved at lære deres særlige styrker at kende, lærer de at fokusere på det, de kan, i stedet for det de ikke kan. Og det er noget, der virkelig booster selvværdet.”

Publiceret: 17. Marts 2017 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!