Skanderborg-svømmeren Lasse Dall drømmer om OL i 2024. Skal den drøm gå i opfyldelse kræver det træning og atter træning. Privatfoto
Skanderborg-svømmeren Lasse Dall drømmer om OL i 2024. Skal den drøm gå i opfyldelse kræver det træning og atter træning. Privatfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elitesvømmer fra Skanderborg går all in med sin sport

Mens vennerne passede deres skolegang på HHX satte Lasse Dall fra Skanderborg sig godt til rette i flyveren mod Canada

Af Klaus Christensen, freelance journalist

”Jeg har snakket med gymnasiet omkring, hvornår det ville passe bedst muligt med et træningsophold i udlandet. For det skulle naturligvis ikke komme til at gå ud over mit sidste år på gymnasiet.”

 

Den tidligere danske mester på 50 meter butterfly, Lasse Dall, der til daglig gr i 3. g på HHX i Skanderborg, hoppede for nylig på et fly til Canada for at tilbringe to uger på Calgary University.

 

Lasse havde planlagt turen for længst, da livet som elitesvømmer og gymnasieelev kræver optimal planlægning for at få det bedste ud af de to verdener.

 

”Det blev ikke til så mange oplevelser, andet end i svømmehallen, hvor jeg svømmede sammen med Calgary Universitys svømmehold. Jeg fik dog også lov at følge nogle af svømmernes universitetsliv, så på den måde fik jeg snust lidt til, hvordan det er at studere på et canadisk universitet,” smiler Lasse, der ikke vil udelukke, at han også i fremtiden vil forfølge sin svømmedrøm i udlandet, hvis det bliver aktuelt.

 

Turen til Canada var med fokus på det træningsmæssige og svømmetekniske, som levede fuldt ud op til Skanderborg-svømmerens forventninger.

 

Lasse forklarer, at han til de første træningspas fik nogle våde tæsk. Herefter blev det hele dog nemmere, da træneren gav ham gode råd til, hvad han fortsat skal arbejde med i sine to favoritdiscipliner butterfly og rygcrawl.

 

Om turen har gjort Lasse til en bedre svømmer, vil han ikke konkludere på endnu, men han håber, at oplevelsen er med til at gøre ham bedre på den lange bane.

 

Træningsopholdet i Canada har Lasse og hans familie selv måtte betale.

 

”Jeg har heldigvis været så heldig at få tilskud til min tur fra Skanderborg Kommunes talentpuljen, hvilket jeg sætter utrolig stor pris på, da turen måske ellers ikke havde været mulig. Den har helt sikkert været alle pengene værd,” forklarer Lasse.

Lasse har tidligere givet udtryk for, at den helt store sportslige drøm mål er deltagelse ved de Olympiske Lege i enten 2020 eller 2024.

 

“Det sidste er nok det mest realistiske bud i øjeblikket,” mener han. Lige nu sættes han hårdt ind frem mod de danske mesterskaber på langbane først i juli.

 

”Jeg skal helt sikkert blive bedre i min overfladesvømning. Altså selve svømmedelen i butterfly. Det er helt sikkert der, hvor jeg kan hente mest med henblik på at realisere min drøm,” forklarer Lasse.

 

Vinterferie bød på en træningslejr for førsteholdssvømmerne i Odder Svømmeklub, hvor Lasse træner. Turen gik til Fuerteventura, hvor Lasse og hans holdkammerater skulle tilbringe 16 dage. Umiddelbart mange dage at bruge på at træne, men det virker ikke til at genere Lasse det mindste.

“Jeg går ikke glip af noget”

Han forklarer, at det meste af hans tid de seneste år er gået med at svømme, gå i skole, lave lektier, sove og spise. Der bliver naturligvis også tid til pauser og andre ting, men hvad mange gymnasieelever ikke kan leve uden, har Lasse for længst affundet sig med, ikke kan være en del af hans liv på nuværende tidspunkt.

 

”Jeg har ikke tid til at hænge ud med mine klassekammerater efter skole, gå til fredagsbar eller tage på café. Jeg føler dog på ingen måde, at jeg går glip af noget, som jeg ikke kan indhente senere i livet. I øjeblikket er det er min sport, jeg har valgt at prioritere.”

Publiceret: 16. Marts 2017 12:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!