Fra venstre Frederik Guldbech Pedersen, Camilla Basse og Andreas Langpap, alle elever i 3. C på handelsgymnasiet i Skanderborg, og de ville alle gerne have mere iværksætteri på skoleskemaet.
Fra venstre Frederik Guldbech Pedersen, Camilla Basse og Andreas Langpap, alle elever i 3. C på handelsgymnasiet i Skanderborg, og de ville alle gerne have mere iværksætteri på skoleskemaet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Elever: Vi kan ikke få nok iværksætteri

Drømmen om egen virksomhed lever i bedste velgående på de erhvervsrettede uddannelser i Skanderborg

Der er ingen krise, når det gælder interessen for iværksætteri blandt unge på de erhvervsrettede uddannelser i Skanderborg.

Beviset findes på Skanderborg Uddannelsescenter i den fyldte kantine den dag, da 400 elever fra HHX, HTX og HG har ladet sig bænke for at høre andre unge om deres erfaringer som iværksættere.

Klapper af første million

Det er Iværksætterturen, der er på besøg i Skanderborg med tre unge iværksættere, der hver især er lykkedes med at starte egne virksomheder.

Og klapsalverne brager gennem salen fra begejstrede elever, da en af foredragsholderne, Jonas Bøgh, fortæller, at han senere i april vil runde den første million kroner i omsætning.

Der er også god respons, da Jeppe Midjord, også iværksætter, opfordrer tilhørerne til at komme ud af stepperne og ikke lade sig skræmme af de store spillere, hvis de har nogle gode ideer til en virksomhed.

Casper Blom tager de sidste kegler, da han fortæller, at han kun var 12 år, da han fandt på at samle brugte golfbolde op fra golfbaner, vaske dem og sælge videre på internettet. I dag har han flere virksomheder med salg via webshop, 10 fuldtidsansatte og 20 på deltid samt en omsætning på 22 millioner kroner.

Casper Blom, serieiværksætter, på besøg i Skanderborg, opfordrer andre unge til bare at gå i gang med afprøve deres ideer.
Casper Blom, serieiværksætter, på besøg i Skanderborg, opfordrer andre unge til bare at gå i gang med afprøve deres ideer.

Det har altid en drøm

Iværksætterturen har tændt lys i flere af Skanderborg-elevernes øjne.

“Jeg har altid haft en drøm om at blive iværksætter. Og nu har jeg fået endnu mere lyst. Det betyder meget at høre om det fra andre unge,” siger Frederik Guldbech Pedersen, 3.C.

Klassekammeraten Camilla Basse er enig.

“Det kan virke uoverskueligt at skulle investere penge og finde ud af, hvordan man griber det an, men når man hører virkelige historier, så giver det blod på tanden,” siger hun.

Sådan oplever Andreas Langpap, ligeledes 3. C, det også.

“Man bliver mere motiveret af at høre tre foredrag, fordi det giver dig følelsen af, at du selv har en mulighed, at ideerne ikke behøver at være perfekte fra starten,” siger han.

Rart at høre fra andre unge

En mission med Iværksætterturen er ifølge Casper Blom, der bruger en måned på at besøge handelsgymnasier og skoler over hele landet, at få mere iværksætteri på skoleskemaet.

Spøger man Frederik, Camilla og Andreas, der alle har innovation og dermed iværksætteri på skemaet, så er de heller ikke i tvivl.

“Vi har mere iværksætteri på skemaet end mange andre, men vi kunne godt ønske os endnu mere i forhold til udvalget af stof,” mener Frederik Guldbech Pedersen.

Klassekammerat Camilla Basse er enig.

“Vi kommer for at læse handel, og så er det oplagt at lægge mere vægt på innovation end samtidshistorie,” mener hun.

Gerne fra første år

Andreas Langpap, så gerne, at iværksætteri var på skoleskemaet allerede fra første år og ikke som i dag først det andet år.

“Det ville skærpe lysten til iværksætteri endnu mere, hvis vi fik det fra starten,” siger Andreas Langpap.

Publiceret: 15. April 2014 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!