Kommunen vurderer, at krydset ved Højvangen/Mallinggårdsvej allerede i dag er overbelastet og ikke tryg for gående og cyklister.
Kommunen vurderer, at krydset ved Højvangen/Mallinggårdsvej allerede i dag er overbelastet og ikke tryg for gående og cyklister.
Foto: Bollerup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ekstra lyskryds i Højvangen?

Prisen vil blive cirka 1,2 mio. kr.

 

Skanderborg Kommune overvejer at etablere et lyssignal i krydset ved Højvangen/Mallinggårdsvej. En lysregulering er dog kun en af flere muligheder.

 

Sagen er kommet efter, at byrådet har sagt ja til at lave en lokalplan, der gør det muligt for virksomheden Zitcom af udvide.

 

LÆS OGSÅ: Zitcom-byggeri får hastetur gennem byrådet

 

I den forbindelse er der lavet en vurdering af kapacitet og trafikafvikling i krydset, der allerede i dag er overbelastet.

 

Det er i dag især problemer for venstresvingende trafikaner fra sidevejene. Endvidere er der et sikkerhedsproblem for fodgængere og cyklister, som skal på tværs af Højvangen.

 

Administrationen har anbefalet, at krydset bygges om og at der laves en lysregulering. En sådan omlægning vil koste cirka 1,2 mio. kr.

 

Da sagen blev behandlet i Miljø- og Planudvalget 1. november, besluttede udvalget dog at få mulighederne bedre undersøgt. Det kan muligvis blive et problem med endnu et lyskryds så tæt på krydset ved Stilling Landevej.

Publiceret: 07. December 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg