Christoffer, Simon, Lars, Caroline og Laura fra 1.X, Skanderborg Gymnasium står bag vinderfilmen. Foto: Lommefilm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Drukfest: Elever lavede 60 kortfilm om alkohol

Skanderborg Gymnasium fandt onsdag den film om alkoholkultur, der går videre i en landskonkurrence

Onsdag i sidste uge havde alle 280 elever i de 10 klasser på 1. g på Skanderborg Gymnasium travlt med at løse en visuel formidlingsopgave. Alle skulle i hold lave en kampagnefilm, der skal kunne bidrage til en ny alkoholkultur blandt unge i Danmark.

 

I hold på fire-fem elever, gik alle til opgaven, godt hjulpet og guidet af folk fra Lommefilm. Opgaven, som eleverne deltog i, er en landsdækkende konkurrence under overskriften 'Drik mindre - oplev mere', der afholdes af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens 'Fuld af Liv' kampagne i samarbejde med Lommefilm.

 

Læs også: Våd galla med skyhøjt humør og dansende paraplyer

 

Udvikling af ideerne og selve optagelserne foregik om formiddagen. Efter frokost samledes eleverne i deres klasser, hvor de klassevis skulle stemme om den af de producerede film, der skulle gå videre til en lokal finale for gymnasiet.

20.ooo kr. til alkoholfri fest

Der var dermed samlet omkring 60 film i spil. Kort efter kl. 14 samledes alle elever i salen for sammen at se de 10 film, der var sluppet igennem til finalen.

 

Ved at afgive sms-stemmer, fandt eleverne så den kortfilm, der skal repræsentere Skanderborg Gymnasium i den landsdækkende finale, som foregår kort før jul.

 

Vinderfilmen modtager en alkoholfri begivenhed til en værdi af 20.000 kr. i præmie. Der deltager i alt 30 gymnasier i konkurrencen, fortæller Martin Spenner fra Lommefilm.

 

“På hvert gymnasium er der også en fagjury, der vælger den film, de mener, der er den bedste. Så i landsfinalen er der to film fra hvert gymnasium, altså 60 film i alt. Og her findes vinderfilmen af en professionel jury,” siger Martin Spanner.

 

Elevernes lokale vinderfilm er lavet af Christoffer, Lars, Caroline, Simon, Laura fra 1. X. De vandt med filmen “Et shot for meget”, der er baseret på en enkel, men velfungerende ide, hvor eleverne har lavet deres egen lille og meget humoristiske sangtekst.

Alkoholkultur til debat

Det er tredje år i træk, at filmkonkurrencen afholdes. På workshoppen prøver eleverne kræfter med at ideudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard, filme og redigere en kort kampagnefilm med mobil eller iPad.

 

Eleverne uploader de færdige film til en særlig kanal på lommefilm.dk, hvor de kan gå ind og se hinandens film.

Hensigten med konkurrencen er at involvere unge i arbejdet for en ny alkoholkultur, hvor unge drikker mindre.

 

“Filmkonkurrencen skaber et rum, hvor unge tager stilling til og diskuterer alkoholkulturen,” siger Anne Friis Krarup, konsulent på projektet.

 

Efter at have deltaget i konkurrencen svarer 68 procent, at konkurrencen har fået dem til at tænke mere over alkoholkulturen i Danmark.

 

Selvom alkoholforbruget blandt danske unge er faldet de seneste år, er danske unge stadig de unge, der drikker mest i Europa.

Publiceret: 05. December 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt