Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skovby vokser og udvikler sig

Ole Juhl Jeppesen, byrådskandidat (SF,)

Som forstad til Århus, og nærmeste nabo til Galten, har Skovby for en del år siden ledt efter sin egen identitet, da den gik fra at være en stor landsby i dengang Galten kommune til at være en by med villakvarterer, brugs, skole, og børnehave m.m.

Den tid er slut. Skovby er, i Skanderborg Kommune, - før og efter motorvejens komme - vokset rigtig meget de sidste 12 år og har samtidig videreudviklet sig.

Hele tiden med et tilpasset gang og stisystem, der tilgodeser nem og sikker færdsel.

Byens centrum har flyttet sig lidt mod vest, i takt med at Brugsen forsvandt, - “spist” af REMA 1000's geniale placering, - nyudstykningen af jorde som Skovby Nygård er kommet til, og børnehaven nu helt er samlet i Græshoppen og Guldsmeden.

Jeg har boet lige syd for ved Søballe og Veng de sidste 18 år og arbejdet som lærer på Skovbyskolen de sidste godt 9 år.

Jeg har i samme periode siddet i byrådet i 8 af årene og bl.a. stemt for at samle børnepasningen i et stort kvalitetstilbud. Jeg sad i undervisnings og børneudvalge, som næstformand for SF og var med i byggeudvalget til Guldsmeden, da Græshoppen blev udvidet.

Det var ikke uden modstand, at den gamle børnehave blev lukket, selvom stedet, i mine øjne, var for utidssvarende ude såvel som inde.

Jeg håbede dengang, og tror nu, at alle i dag billiger den kvalitetsudvikling. Byens aktivitetscentrum er også rykket som følge af Klanks rivende udvikling.

Erhvervsmæssigt, men især sportsligt.

Klank der på mange plan, knytter bånd mellem Skovby og Galten, er blevet kraftcenter for alles fritid, med haller, masser af baner, - nu også kunstbane, og masser af muligheder.

Skovby hænger godt sammen, fra børnehave, over en velfungerende skole, til mangfoldige fritidstilbud, og med det sikre net af gang-, og cykelstier.

Det vil vi i SF gerne være med til at videreudvikle på, til gavn for de helt små, skolebørnene, fritidsbrugerne. For alle Skovbyboere, indfødte, såvel som tilflyttere.

SF vil fortsat kæmpe for den bedst mulige børnepasning, skole og fritid.

Udvikling med mennesker i centrum.

SF - Sund Fornuft.

Publiceret: 10. November 2017 10:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
Valget netop nu