Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Skjørring Bylaug ser positivt på en Classic Car motorbane ved Wedelslund

Thomas Arthur Nielsen, Vestre Skolevej 10, Skjørring, 8464 Galten, på vegne af Skjørring Bylaug,

Åbent brev om Classic Car Motorbane ved Wedelslund:

Skjørring Bylaug ser positivt på anlægning af en Classic Car motorbane ved Wedelslund. Vi er glade for vores område udvikles, og vi lægger vægt på, at de lokale foreninger er tænkt ind i projektet.

Hvis vi er sammen om at afvikle de store arrangementer, vil vores små landsbyer få mulighed for at få et tættere nærvær med hinanden.

 

Ud fra det, vi har kunne læse os til, vil det ikke være de store gener, vi vil opleve. Trafik og miljø vil vi selvfølgelig være opmærksomme på, og følge tæt, men vi forventer, at de instanser, som har ansvaret og viden om denne type projekter, gør deres arbejde ordentligt.

 

Der kan være mange gode synergier i, at vores lokalområde bliver kendt for et så spændende tiltag. Hvis vi skulle have én bekymring om noget i forbindelse med et sådan projekt, er det mest de trafikale udfordringer med så mange gæster. Men da der i oplægget kun er tale få gange om året, vil selve arrangementerne opveje de gener som kunne opstå.

 

Vi er sikre på at politi, myndigheder og arrangøren kan løse denne opgave. Vi vil følge processen tæt og gøre indsigelser, hvis vores borgere eller vi selv finder grund til dette.

 

Men set ud fra oplægget, mener vi at området generelt kan glæde sig over at der investeres i vores område, og mener at det vil være værdiskabende. Foreløbigt er der et stort arbejde foran sådan et projekt, og vi vil gerne i positiv dialog med projektejerne, således at vi ikke misser chancen for at byde ind.

 

Vi har deltaget i oplysningsmøde på Wedelslund, og fik her mange gode informationer.

 

Hvis i spørger os, så vil en landzone tilladelse være at foretrække, da projektet kommer i klemme ved en lokalplan, på grund af tidsaspektet.

Al denne snak om larmen, anser vi for at være kørt helt af sporet af modstanderne. Ud fra oplysningerne på mødet, vil disse være af lille til moderat karakter.

 

Vi håber at byrådet og administrationen i Skanderborg kommune giver tilladelse til projektet.

Publiceret: 17. Maj 2017 14:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere