Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ny boligskat gavner boligejere i Skanderborg Kommune

Af Thomas Cordtz, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, Lyngvej 14, 8680 Ry

I uge 18 landede regeringen en længe ventet aftale om fremtidens boligskatter. Det er godt nyt, hvis man ønsker et mere stabilt boligmarked med mere retfærdige boligskatter, og det er godt nyt, hvis man – lige som os – kæmper for mere tryghed for boligejerne.

Det er også godt nyt for vores alle boligejere i Skanderborg Kommune. Skatteministeriet nemlig regnet på, hvad det vil betyde for de gennemsnitlige boligejere i alle landets kommuner, og hvis man ser på tallene for vores kommune, er der ganske mange skattekroner at spare.

 

Tallene er offentligt tilgængelige på www.nye-ejendomsvurderinger.dk/min-boligskat, og de viser, at en gennemsnitlig familie i et typisk hus i Skanderborg Kommune vil få aflyst en stigning i grundskylden på 12.100 kroner.

 

Det er noget, der kan mærkes i en families budget, og det er et resultat, vi er glade for og tilfredse med, selvom det selvfølgelig havde set endnu bedre ud, hvis Det Konservative Folkeparti havde siddet på 90 mandater i Folketinget.

 

Boligaftalen er blevet rost af mange økonomer, fordi den giver tryghed for boligejernes skat. Omvendt er aftalen selvfølgelig også blevet kritiseret af venstrefløjen, der hellere vil have brugt pengene på et endnu højere offentligt forbrug. Sådan kan man jo altid se forskelligt på store aftaler.

 

Men set her fra vores side er det en rigtig god nyhed, at vores lokale boligejere kan se frem til lettelser i boligskatterne, der i alt for mange år blot har fået lov til at stige og stige.

 

Derfor: Godt arbejde af Folketingets partier – og tak for et godt kompromis!

Publiceret: 15. Maj 2017 14:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere