Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Låsby – vækst eller stagnation?

Claus Bloch, byrådsmedlem (V)

Kommuneplanrevisionen for centerbyerne her i blandt Låsby, er nu sendt ud i 8 ugers offentlig høring. Denne kommuneplan viser, hvad der er af vækstmuligheder for byerne i de kommende 4 år.

For Låsbys vedkommende indeholder planen positive elementer, men også en del negative, hvad angår kommende udstykninger. Det positive er, at der er udlagt tre mindre arealer, hvor der vil være mulighed for nye udstykninger. Af de negative elementer er, at det store private areal ved Klangballevej, der i dag er udlagt til boligområde, bliver degraderet til et såkaldt perspektivområde.

Dette vil i praksis betyde, at det vil være umuligt for kommunen at ekspropriere dette areal til udstykninger. En komplet uforståelig indstilling fra Skanderborg Kommunens side. Især da arealet ved Klangballevej anses som nøgleområdet for Låsbys fremtidige udvikling.

Endvidere er en lodsejer, der er positiv over for muligheden for udstykninger på egne arealer, heller ikke blevet medtaget i kommuneplanen. Derfor kære Låsby borger, brug jeres ret til indsigelser her i høringsperioden. Det gælder Låsbys fremtidige vækst for skolen, institutionerne, dagplejen, hallen, friluftsbadet, samt alle de frivillige foreninger med mere.

Publiceret: 11. Oktober 2017 21:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt