Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kandidat til Seniorrådet

Birger Johansson, Skovbyparken 103, Skovby

”Den der har evnerne og erfaringerne, har også forpligtelserne”, sagde A.P.Møller engang til en medarbejder, der beklagede sig over arbejdsbyrden.

 

Det kom jeg til at tænke på, da jeg blev spurt, om jeg vil stille op til Seniorrådsvalget, når jeg nu havde sagt ”Nej Tak” til at opstille som kandidat til Skanderborg Byråd.

 

 

Læs også: Debat: Et trygt ældreliv

 

 

Erfaring har jeg i hvert fald med mine 40 års kommunalpolitisk arbejde ”på bagen”; Om jeg så har evnerne – det må vælgerne afgøre; Nogen erfaring må jeg vel have fået med så mange aktive år bag mig.

 

 

På den baggrund har jeg sagt ja til at være kandidat ved det forestående Seniorvalg 21. november i Skanderborg kommune.

 

 

Jeg går til valg på følgende mærkesager:

  • Flere ældreboliger i kommunen til rimelig husleje og gerne i almindelige boligområder.
  • Det skal være lettere at få kommunal havehjælp i Skanderborg Kommune, så den ældre kan forblive i egen bolig.
  • Økonomisk støtte fra kommunen til Idrætsforeninger, der opretter hold for borgere på 60 og derover. Samme ordning som børn og unge har til 25 år.
  • Større åbenhed omkring Seniorrådet, for eksempel åbne rådsmøder og møder rundt om i kommunen (Forkortet, red.).

Publiceret: 14. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere