Der er flere jernbanestrækninger i spil til den nye bane mellem Hasselagerog Hovedgård.
Der er flere jernbanestrækninger i spil til den nye bane mellem Hasselagerog Hovedgård.
Illustration;: BaneDanmark
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kære Skanderborg - Vil I ikke nok adoptere Solbjerg

Af Helen Schøler, Solbjerg Hovedgade 62A, 8355 Solbjerg

Kære Skanderborg Kommune.

Vær sød, at adoptere Solbjerg by og opland fra Aarhus Kommunes sydlige del.

Naturligvis skal der ikke føres en jernbanebro over Solbjerg/Stilling sø, - alternativet at føre jernbanen igennem Solbjerg på godt 5.000 indbyggere må heller ikke ske.

LÆS OGSÅ: Jernbanebro tværs over Stilling Sø sendt i høring

Byen vil blive delt op af en højhastighedsbane. Vores 200 meter søbred vil forsvinde. Solbjergborgerne og undertegnede føler os magtesløse. Vi oplever ingen opbakning fra politisk side fra vores egen kommune Aarhus.

Vi ser med misundelse på den opbakning borgerne i Skanderborg, får af jeres valgte politikere. Solbjerg er stavnsbundet på hussalg, og rigtig mange husstande har fået brev fra Banedanmark, fordi vi ligger inden for en 300 meters grænse til toglinien.

Vi kan tilbyde - rigtig gode skattekroner altså rigtig gode skattekroner.

Der er også en dejlig sø og skov. Et aktivt og velfungerende fritids- og idrætsliv. God skole og institutioner og byggegrunde osv.

Vi tilbyder også dårlig busforbindelse til Aarhus og ingen letbane. Skanderborg - lad os stå sammen.

Træk på de politiker på Christiansborg der vil høre på Jer. Lad os i fællesskab pege på den eksisterende linie langs hovedvej 433. Lad os pege på en banegård Vest i Aarhus, så togene ikke skal ind til sækbanegården - derved kan man spare 16 minutter - modsat 6 minutter.

Hvis der kommer en banegård ved motorvejssløjfen med et udbygget parkering, kan den med shuttlebusser tiltrække turister og andet godtfolk til Aarhus og Skanderborg, hvis der er store arrangementer eller koncerter. Spørg Herning, de har en fantastisk logistik ved Bank Boksen.

Kære Skanderborg, tak for gratis parkering ved stationen, jeg tager ofte toget til København, sparer derved over en times transport til Aarhus eller rigtig mange penge i Parkeringsafgift. Det er, hvad jeg havde på hjerte - rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Publiceret: 15. December 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg