Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hægtet af kollektiv trafik

Trine Frengler, byrådskandidat for Socialdemokratiet, Herskind.

Der er ingen tvivl om, at vi borgere i nord, alle os i Langeliniebyerne, er vældig optaget af den kollektive trafik.

Vi er begavet med busser, der skal binde vores område sammen med Skanderborg. En busforbindelse, der ikke har for mange afgange, en bus der ikke er koordineret med lokalbussen, så det er muligt at komme til eksempelvis Ungdomsskolen i Skanderborg om aftenen. Det kan også være udfordrende for eleverne, der går i Center 10, hvis deres skema bliver ændret.

Flexbus er en dyr løsning for dem, der ikke har et ungdomskort.

Hvad skal de ældre, de dårligt gående eller de, der på anden vis er udfordret, gøre? Hvad med dem, der ikke kan kører eller har en bil??

I weekender og ferier er det endnu mere håbløst.

Vi må kunne finde løsninger og koordinerer bedre, på de ruter som kommunen driver.

I nord vil vi blive lagt øde, hvis regionen beslutter at nedlægge bus 116, men i særdeleshed bus 112.

Stort set samtlige partier er meget optaget af kollektiv trafik. Flere kandidater havde, for sjov, inden de skulle til vælgermøde i Herskind, prøvet at finde ud af, hvordan de kunne komme til Herskind med bus. Det fandt de umuligt. Det er det dilemma, vi sidder i.

Men hvor var I alle sammen, da der i sommers skulle samles underskrifter imod Regionens planer om lukning af bus 116 og bus 112?? Jeg så jer ikke samle underskrifter, jeg så jer heller ikke hænge sedler op i busskure, butikker og gader og stræder. Jeg så jer heller ikke, da vi var i Viborg og afleverer underskrifterne. 2.466 underskrifter indsamlet i nord, det flotte resultat kom jeg ikke sovende til.

Så er det bare varm valgluft, der hænger i luften (Forkortet, Red.)?

Publiceret: 17. November 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
KV 2017: Kun hver fjerde kandidat er kvinde
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt