Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et godt alternativ

Af Aksel Nielsen, Marin Frausing-Poulsen, Kjeld Jensen og John Haarup Laursen (DF)

Alt taler for, at Skanderborg kan bevare sin status, som østjysk knudepunkt for togtrafikken.

 

Muligheden er blevet større efter, at flere politikere i Aarhus byråd og medlemmer af Folketingets transportudvalg har meldt ud, at de enten ikke ønsker eller tror på, at der nogensinde bliver etableret en jernbaneline mellem Aarhus og Hovedgård.

 

LÆS OGSÅ: Skanderborg er imod alle tre modeller

 

Og samtidig ser det ikke ud til, at der i fremtiden vil blive etableret en ny station i Brabrand eller Hasselager, og derfor vil stationen i Skanderborg være et godt alternativ.

 

Der er mange fordele ved at udbygge stationen i Skanderborg, for her kan man tilbyde de rejsende, at de kan parkere deres biler. Allerede i dag er der mulighed for at skifte til et regionaltog, der stopper ved stationerne i Hørning og Viby, og hvis man så etablerede trinbræt i både Hasselager og Stilling, så er vi i DF overbeviste om, at endnu flere vil benytte Skanderborg station, og samtidig vil det betyde en kortere rejsetid for dem, da man så ikke behøver at tage til Aarhus H, selvom at de skal skifte til et regionaltog.

 

En anden ting, der taler for at udbygge Skanderborg station, er, at flere og flere turistbusser bruger stationen til mødested for deres rejsende, og vi er ikke i tvivl om, at endnu flere vil bruge Skanderborg station i fremtiden, for der er ikke langt fra E45, også dette bør man tænke ind i planerne for den fremtidige togdrift i det østjyske.

Publiceret: 02. Februar 2018 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg