De tre løsningsforslag for en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager. Der er høringsfrist om VVM-undersøgelsen 18. februar.
De tre løsningsforslag for en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager. Der er høringsfrist om VVM-undersøgelsen 18. februar.
Illustration: Banedanmark
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

De lokale interesser vil underkendes i vest-linie

Der foreslås en markant protest fra Skanderborg Kommune

 

 

Miljø- og Planudvalget skal i denne uge tage stilling til et høringssvar til den VVM-undersøgelse, der er lavet vedrørende en ny jernbane mellem Hovedgård og Hasselager - en undersøgelse, der omfatter tre mulige linieføringer.

 

Dels en øst om Solbjerg, der vil 'ramme' landsbyen Astrup. Dels en gennem Solbjerg med mulighed for en station i Solbjerg. Dels en vestlig linje på en bro over Stilling-Solbjerg Sø.

 

LÆS OGSÅ: Minister-nej til jernbane og sø

 

I forslaget til høringssvar lægges der op til en markant protest mod den vestlige linie.

“Byrådet vil opfatte et valg af en vestlig linieføring som en fuldstændig underkendelse af de interesser, Skanderborg Kommunes borgere har i denne sag,” står der er forslaget til høringssvar - der nu skal endelig formuledes og vedtages af fagudvalget og byrådet.

 

Det hedder videre i forslaget til høringssvar, at en vestlig linieføring vil give Skanderborg Kommune en dobbelt byrde af at få forringede infrastrukturelle forhold og ødelagt et på alle måder værdifuld landskab.

 

Det er således kommunens opfattelse, at en ny bane mellem Hovedgård og Hasselager - der er et led i planen om at skabe timedrift mellem Odense og Aarhus - vil betyde, at Skanderborg vil få mindre betydning som nationalt og regionalt trafikknudepunkt.

En bane mellem Hovedgård og Hassalager kan dog frigive kapacitet, så den eksisterende bane efter kommunens ønske skal bruges til at understøtte regional- og nærtrafikken i Østjylland.

 

Droppes planen om en bane mellem Hovedgård og Hasselager derimod, har Skanderborg Station efter kommunens vurdering potentialet til at blive et knudepunkt i en alternativ løsning.

Fakta om borgermøder

Banedanmark holder tre borgermøder om en jernbane Hovedgård-Hasselager, alle kl. 19.

16. januar på Horsens Rådhus.

17. januar på Skanderborg Kommunes Rådhus.

18. januar i Solbjerghallen.

Publiceret: 09. Januar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg