Der vil være mange aktiviteter fra tidligere år som massage, tarzanbane, udklædningssalon, børneløb og kreativt hyggehjørne
Der vil være mange aktiviteter fra tidligere år som massage, tarzanbane, udklædningssalon, børneløb og kreativt hyggehjørne
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Cirkus kommer til Storlegeland i Højvangen

Projekt Højvangen indleder et samarbejde med Cirkus Tværs om en cirkusskole

Det er efterhånden en fast tradition for mange børn og familier at lægge vejen forbi Storlegeland i efterårsferien, hvor en stor flok frivillige børn, unge og voksne stabler en lang række ferieaktiviteter på benene i Højvangen.

I år flytter Storlegeland fra Niels Ebbesen Skolen til Gymnasiehallen.

 

“Højdepunktet denne gang er, at der kommer artister fra Cirkus Tværs og laver cirkusundervisning for børnene alle dage. Det munder ud i en cirkusforestilling om torsdagen klokken 13,” siger Peter Gregersen Projekt Højvangen, der står for Storlegeland.

 

Cirkusløjerne rækker også ud over Storlegeland, da Projekt Højvangen i samarbejde med Cirkus Tværs efterfølgende vil lave cirkusskole i Højvangen.

 

Ud over cirkus byder Storlegeland også på et par andre helt nye aktiviteter.

 

“I samarbejde mad AOF laver vi onsdag og torsdag en uld-workshop, og sammen med bokseklubben bliver der mulighed for at lære at bokse. Vores Street Soccer-drenge i Højvangen kommer og spiller lidt gadefodbold, og FDF Skanderborg stiller op udenfor med bålhygge,” fortæller Peter Gregersen.

 

jbe

Storlegeland er fra mandag til torsdag klokken 10-15, og alle er velkomne.
Storlegeland er fra mandag til torsdag klokken 10-15, og alle er velkomne.

Publiceret: 12. Oktober 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt