Er din aircondition en bakteriebombe?

Det er dejligt praktisk bare at kunne tænde for din aircondition når temperaturen stiger, men pas på! Hvis det er længe siden du sidst gjorde den ren, kan den faktisk gøre mere skade end gavn.

Af
Af Ditte Krogh Fischer

De fleste nyere biler har i dag aircondition og på en varm forårsdag, er der ikke noget bedre end at skrue op for fuld blæs og lade kulden strømme ind i bilen. Men vidste du, at det faktisk kan være direkte sundhedsskadeligt for dig og din familie?

 En gamle og ikke vedligeholdt aircondition kan nemlig indeholde svampesporer og bakterier, som du risikerer at indånde, hver gang du tænder din aircondition. Hvis du indånder den bakteriefyldte luft dagligt, kan det resultere i astma, allergi og hovedpine.

 

Heldigvis kan du hurtigt og nemt vurdere, om din aircondition trænger til en rengøring, og AutoOffer fortæller dig her, hvordan du gør. 

 

Sådan ved du om din aircondition er en bakteriebombe

Den nemmeste måde at tjekke om din aircondition trænger til en kærlig hånd, er ved at bruge din næse. Hvis der har ophobet sig bakterier eller svampesporer i din aircondition vil der, når du starter bilen, nemlig brede sig en meget ubehagelig lugt - nemlig lugten af jordslået vasketøj.

 

Hvis luften der kommer ud af din aircondition begyn der at lugte jordslået, så er det på høje tide at gøre noget ved det.

 Dit lokale værksted vil elske at få lov til at fikse dit aircondition anlæg for dig, men hvis du er ”gør det selv typen” kan du også sagtens selv komme de farlige bakterier til livs med en ”aircondition cleaner”.

En aircondition cleaner er en spray man stiller i bilen hvilket på kun 10 minutter fjerner bakterier, mug og svamp fra bilens aircondition anlæg. Den er nem at bruge og koster ikke særlig meget.

 Hvis du vil undgå at der danner sig farlige bakterier og svampesporer i din aircondition, bør du få tjekket og renset din aircondition en gang om året, men der er også en ting du nemt kan gøre for at holde systemet rent og bakteriefrit. 

Sådan undgår du bakterier i din aircondition

Problemer med bakterier og svampesporer i bilens airconditionanlæg skyldes ofte, at systemet ikke har været brugt i en længere periode. Mange bruger f.eks. ikke deres aircondition om vinteren, og hvis systemet står stille over vinteren vil der ophobe sig små fugtdannelser. 

 Når foråret kommer og solens stråler varmer fugten op, skabes den perfekte grobund for svamp og bakterier, og der vil derfor inden længe suse en ubehagelig jordslået lugt ud af din aircondition.

 Hvis du vil undgå at der ophober sig bakterier i din aircondition er det derfor vigtigt, at du sørger for at tænde for kølingen – også selvom det er koldt udenfor.   

Publiceret 25 April 2018 16:21

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV