Butikken vil blive julepyntet og belyst - Her viser Anette Madsen, Lene storm og Britte Lorentzen reklameskiltet.
Butikken vil blive julepyntet og belyst - Her viser Anette Madsen, Lene storm og Britte Lorentzen reklameskiltet.
Foto: Boll-
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bedstes Børnehjælp åbner julesalg i Adelgade

30 flittige kvinder sælger kvalitetsstrik sammen med kunsthåndværkere

30 kvinder fra Skanderborg, der er aktive i Bedste Børnehjælp til støtte for fattige kvinder og børn i Indien, åbner mandag 4. december en julebutik med salg af kvalitetstrik.

Det gør de sammen med cirka 15 kunsthåndværkere i en salgsudstilling, der blandt andet rummer malerier, glaskunst, keramik, smykker, stenbilleder, betonfigurer og filt.

Gruppen, der har Lene Storm som primus motor, stikker året rundt. Deltagerne får garn og opskrifter, og målet er at lave nogle unikke kvalitetsvarer, der sælges til fordel for det humanitære arbejde i Indien.

“De indsamlede penge går direkte og ubeskåret til hjælpearbejdet,” fortæller gruppen i en pjece.

Det er femte år i træk Bedste Børnehjælp åbner en butik i december. Første år var i Blockbusters tidligere butik, de seneste år har det været i den anden ende af Adelgade. I år var der udsigt til, at gruppen kunne låne en del af det tidligere rådhus.

“Men så tilbød Finn Damgaard, der netop har købt huset, hvor Intersport tidligere var, lige ved siden af Bloms, at vi kunne låne det butikslokale. Og det er vi meget glade for,” siger Lene Storm.

Butikken har åben 4.-22. december, hverdage kl. 12-17 og lørdage-søndage kl. 10-15.

Man kan læse mere om Bedste Børnehjælp på www.bedstesbornehjalp.dk.

Publiceret: 01. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg