Lokalavisen Skanderborg er alle borgernes postomdelte avis, der fokuserer på det nære lokalsamfund med alt det, der optager os lige dér, hvor vi bor og lever med familie og venner.
Derfor dækker vi lokalpolitik, kultur, nabolaget, skoler og daginstitutioner, miljø, detailhandel m.m. Vi har fokus på mennesker i alle aldre og følger detailhandelen og erhvervslivet på tæt hold. Vi har læserdebat fra borgere overalt i kommunen.
Intet er for stort - og intet er for småt i Lokalavisen Skanderborg, så længe fortegnet er den lokale vinkel, uanset stofområde.
Lokalavisen Skanderborg vil være det sted hvor borgerne i vores udgivelsesområde søger inspiration og holder sig lokalt orienteret, når de gode forretninger, tilbud og andre ydelser skal findes. Her vil du ramme dine kunder midt på ugen, i en nærværende og opsøgende lokalavis, en lokalavis der holder sine læsere orienteret om stort og småt i nærmiljøet.
Lokalavisen Skanderborg udkommer til samtlige husstande, kontorer og butikker i hele Skanderborg Kommune samt Solbjerg og Kolt-Hasselager.