Karl-Erik Jørgensen (t.v.) har valgt alligevel at genopstille til Seniorrådsvalg, for som han siger: “Der er så mange vigtige sager, især ældreboligerne.” Formanden Kurt Rønne (t.h.) genopstiller ikke, han er derimod kandidat til byrådet. Arkivfoto: Boll-
Karl-Erik Jørgensen (t.v.) har valgt alligevel at genopstille til Seniorrådsvalg, for som han siger: “Der er så mange vigtige sager, især ældreboligerne.” Formanden Kurt Rønne (t.h.) genopstiller ikke, han er derimod kandidat til byrådet. Arkivfoto: Boll-
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seniorråd: “Der bliver mangel på ældreboliger”

Næstformanden genopstiller, fordi det her er en vigtig sag, han vil forfølge

Seniorrådet i Skanderborg Kommune har på falderebet, hvor der snart skal vælges et nyt råd, fremlagt tal, der viser, at der bliver er voksende behov for visiterede ældreboliger.

Et behov, som kommunen ifølge Karl-Erik Jørgensen, næstformand i Seniorrådet, ikke har planlagt efter.

Læs også: Sådan ser det nye Seniorråd ud

Han har ud fra kommunens prognoser set, at antallet af ældre over 74 år vil vokse med 80 procent i Skanderborg Kommune de næste 12 år.

“Vi kan samtidig se, at kommunen forventer, at færre over 80 år vil have behov for en plejehjemsbolig, fordi befolkningen generelt bliver friskere,” siger Karl Erik Jørgensen.

“Men begge dele vil skabe et yderligere behov for visiterede ældreboliger. Folk, der ikke har brug for en plejebolig, men som har brug for nogle af de fordele, der er ved de visiterede ældreboliger. Blandt andet at de ligger tæt ved et plejecenter. Det betyder meget, både for tryghed og for et socialt liv, for eksempel for folk, der er nødt til at gå med rollator, da mange af de mennesker også er alene,” siger han.

Karl-Erik Jørgensen, der er fra Ry, og Seniorrådet mener derfor, at byrådet skal lave en overordnet plan for visiterede ældreboliger.

“Det er der brug for på samme måde, som kommunen har lavet en plejeboligplan,” siger han.

88 på venteliste

Der er aktuelt 88 på venteliste til en visiteret ældrebolig, som kommunen har 354 af.

De er fordelt med 42 i Ry-området, 92 i Galten-området, 45 i Hørning-området og 175 i Skanderborg-området, og 13 af dem bebos aktuelt af flygtninge.

“Det er primært i centerbyerne. I de mindre byer er der derimod ledige visiterede ældreboliger, blandt andet i Stjær,” siger Karl-Erik Jørgensen.

Han er mindre bekymret for de almindelig ældreboliger, som ikke er under kommunens visitation, og som ligger mange steder - og hvor ældre også kan have hjemmehjælp og i nogle tilfælde måske et kaldeapparat.

“De boliger opfører de almennyttige boligforeninger.” siger Karl-Erik Jørgensen.

Seniorrådet præsenterer et oplæg til en Ældreboligplan for byrådets Socialudvalg i december.

Publiceret: 23. November 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt