Papegøjen er sky og kan derfor være svær at fange. Pas på fingrene. Den har et kraftigt næb og kan nappe en finger af. Foto: Eva Lund Sørensen
Papegøjen er sky og kan derfor være svær at fange. Pas på fingrene. Den har et kraftigt næb og kan nappe en finger af. Foto: Eva Lund Sørensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Eksotisk papegøje har indtaget Ry skov

Fuglebestanden i Rys skove består både af sjældne og varierede fuglearter - inklusiv en stor blågul ara papegøje

Af Eva Lund Sørensen

En stor og farvestrålende papegøje har i de seneste fire-fem måneder fløjet frit omkring i Ry skov, og ifølge Dyrenes Beskyttelse har det fået mange til at henvende sig. En af dem, der har modtaget opkald fra bekymrede borgere i Ry er papegøjetræner Sanne Bager fra Brovst.

 

”Mange har ondt i maven og bekymrer sig om papegøjen,” fortæller Sanne, som deler borgernes bekymring.

 

”I sommermånederne har den højest sandsynligt levet af frugter og bær, men nu hvor det bliver koldere, er det sværere for den at finde mad,” konstaterer papegøjetræneren.

 

Papegøjen er ikke tam, og derfor er den meget svær at indfange, og ikke noget, man skal give sig i kast med på egen hånd. Papegøjens næb er så stærkt, at den kan nappe en finger af.

 

”Den bedste mulighed få at hjælpe den er at stille et stort bur ud i området hvor den færdes, og lægge mad ud til den. På den måde kan den stille og roligt vænne sig til buret, og det gør det lettere at indfange den,” forklarer Sanne.

 

Den flyvske papegøjes færden er blevet indberettet til politiet, og Dyrenes Beskyttelse ligesom lokale dyrevenner i Ry er på sagen.

Publiceret: 20. November 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg