Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Åbent brev til byrådet: Nej tak til Højhuse i Galten

Poula Gram, Elværksvej 4, 8464 Galten

Jeg har nu talt med en Susanne fra Skanderborg Kommune, der oplyste mig de gældende deadlines for indsigelser vedr. kommuneplantillæg 16-05 og lokalplan nr. 1116.

Og kan det vitterlig være sandt, at indsigelsesfristen til kommuneplantillæg nr. 16-05 hedder den 29. november 2017?

I kan da ikke for alvor mene, at der til trods for den manglende information og de tekniske fejl, Skanderborg Kommune så åbenlyst erkender har fundet sted i denne sag, så vælger I stadig at bevare den oprindelige indsigelsesfrist.

Så kan jeg bedre forstå, I forholdt jer tavse og tilbagelænede på vælgermødet 15. november, når der blev spurgt til bymidtens og torvets fremtid.

Dermed kan kommuneplantillæg nr. 16-05 vedtages i al stilhed, mens borgerne i Galten er optaget af højhusbyggeriet på posthusgrunden.

Og konsekvensen er, at der så I fremtiden kan opføres højt etagebyggeri på den gamle 'Spar' grund, Viggo Ravns grund og andre grunde på torvet og i Søndergade i Galten.

Det er da efterhånden en sag, man bør bringe videre til lokale medier ogTV2 Østjylland, måske kan jeg så være heldig, at de finder Skanderborg Kommunes metoder lige så ufine, som jeg som borger gør.

Mit håb er klart, at I vil genoverveje at ændre tidsfristen for indsigelser på kommuneplantillæg 16-05, så den svarer til tidsfristen på Lokalplan nr. 1116 - nemlig d. 10. januar 2018

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Publiceret: 28. November 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt