“Carsten tænker altid i fællesskab, medinddragelse, møde folk i øjenhøjde. Det giver nok ikke mindre arbejde, men det giver inspiration og forkyndelse helt ind i dagligdagen. Tak for det,” skriver menighedsrådformanden.

Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

25-års jubilæum: Farverig præst brænder for sit job

Carsten Marvig har været sognepræst i Storring-Stjær i 25 år med gejst og engagement

Sognepræst Carsten Marvig har et valgsprog, der hedder: 'Man skal brænde for at tænde'. Med det mener han, at man skal brænde for det, hvis man vil fortælle andre noget. Ikke mindst, hvis man er præst.

Med det som udgangspunkt har han nu været sognepræst i Storring-Stjær sogn i 25 år - hvilket fejres søndag 10. december med festgudstjeneste kl. 14 og efterfølgende reception i Stjær Forsamlingshus.

LÆS OGSÅ: Dronningen har sendt Den kongelige Fortjenstmedalje til Skanderborg

At dømme på den opbakning, der er om Carsten Marvig som sognepræst, så lykkes han også i særlig grad med at leve op til sit valgsprog. Han beskrives som en fantastisk formidler, der altid har noget på hjertet. Og en person, som nærer stor omsorg for mennesker omkring ham.

Som sognepræst er han afholdt og respekteret for en rummelighed med afsæt i Grundtvig. Han har været aktiv i Sct. Nicolai tjenestens samtaletilbud og er med i præsteberedskabet i forbindelse med store ulykker og katastrofer.

Han har også været underviser på pastoralseminariet i flere år og været praktikmentor for unge teologer. Samt tillidsrepræsentant for præsterne i provstiet.

Carsten Marvig er kendt for sit fynsk humor og glade smil - og når han står for 'Gud og fællesspisning' underholder han de mange børnefamilier, der fylder kirken, mere end han prædiker, når han tager fat i et tema fra Biblen.

“Carsten var nyuddannet præst, dertil en ung elitegymnast med en ung familie. Som altid var det også dengang menighedsrådet, der valgte deres præst. Der var prøveprædikener og samtaler med flere, men menighedsrådet var ikke i tvivl. Det var den daværende biskop Herluf Eriksen heller ikke. Ved ordinationen omtalte han Carsten som en lovende, ung komet," skriver formanden for menighedsrådet, Ingrid Jørgensen, i en jubilæumsartikel i kirkebladet

Menighedsrådsformanden i Storring, Olga Andersen, var heller ikke i tvivl:

"Så får Storring da noget kønt at kigge på," sagde hun, efter hun havde set hele familien.

-boll

Her er Carsten Marvig fotograferet ved en af de populære ’Gud og fællesspisning’, hvor børnefamilier ofte fylder kirken. Privatfoto
Her er Carsten Marvig fotograferet ved en af de populære ’Gud og fællesspisning’, hvor børnefamilier ofte fylder kirken. Privatfoto
Da Luther og reformationen blev fejret fik alle stiftets præster syet nyt tøj.
Da Luther og reformationen blev fejret fik alle stiftets præster syet nyt tøj.
Carsten Marvig tager som tidligere elitegymnast gerne en tur på rulleskøjter på vej til kirken. Privatfoto
Carsten Marvig tager som tidligere elitegymnast gerne en tur på rulleskøjter på vej til kirken. Privatfoto

Publiceret: 07. December 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt