Håndbolddrengene fra UCS10 har vundet skoleligaens og dermed den store pokal. Pressefoto

Håndbolddrengene fra UCS10 har vundet skoleligaens og dermed den store pokal. Pressefoto

UCS10:

Masser af succes til sportslinjer

Håndboldpokal og kvartfinale i fodbold til skolen UCS10 i Skanderborg

Der er historisk succes til UCS10’s sportslinjer.

Torsdag 4. april løftede håndbolddrengene fra UCS10 skoleligaens pokal i vejret og fejrede, at de havde vundet den bedste skoleliga i landet. Dagen efter kørte UCS10’s fodbolddrenge hjem fra Viborg med en sikker 5-2-sejr og kvalificerede sig for første gang nogensinde til skoleligaens kvartfinale.

Fodboldlinjen på UCS10 er klar til at spille kvartfinale i den landsdækkende skoleliga. Pressefoto

Fodboldlinjen på UCS10 er klar til at spille kvartfinale i den landsdækkende skoleliga. Pressefoto

”Det har været en mesterlig oplevelse”. Sådan lød ordene fra Thomas Arnoldsen, SHEA-spiller - Skanderborg Håndbold Elite Akademi - og elev på UCS10’s håndboldlinje. Han og resten af UCS10-spillerne har netop vundet over Silkeborg Efterskole og Skyum Idrætsefterskole. Med sejrene i Silkeborg vandt drengene Skoleligaen uden ét eneste nederlag gennem sæsonen.

"UCS10 startede håndboldlinjen op i dette skoleår som et forsøg på at koble lokale spillere fra de omkringliggende klubber med talentfulde spillere fra SHEA, og det er lykkedes til fulde. Særligt spillere fra Hørning og Solbjerg har været en del af håndboldprojektet, som allerede fra start kaster en titel af sig, skriver UCS10 i en pressemeddelelse.

Fodbold jagter medaljer

Fodboldlinjen jagter også medaljer Træner for fodboldlinjen Rasmus Skibsted startede fodboldlinjen på UCS10 op for fem år siden, og for første gang nogensinde har holdet nu kvalificeret sig til kvartfinalen i den landsdækkende skoleliga, da de i ottendedelsfinale besejrede Bjergsnæs Efterskole. Kvartfinalen bliver mod enten Hellebjerg Idrætsefterskole eller Aabybro Efterskole.

Publiceret 18 April 2019 08:00