Lone Mathisen fra Ry bliver 1. marts ny skoleleder på Gudenaaskolen.

Lone Mathisen fra Ry bliver 1. marts ny skoleleder på Gudenaaskolen.

Lone Mathiesen bliver ny skoleleder på Gudenaaskolen

Hun tager over for John Eriksen, der 1. marts går på pension efter 23 år som leder

Af
Claus Sonne

Den nye leder på Gudenaaskolen behøver ikke finde GPS'en frem for at finde skolen. 47-årige Lone Mathiesen har nemlig boet i Ry i store dele af sit liv og kender derfor både skolen og byen.

"Faktisk har jeg tidligere, i 1999, været ansat på Gudenaaskolen som leder af en ny håndboldlinje. Men der kom ingen til orienteringsmødet, så det stoppede, inden jeg var kommet i gang," smiler Lone Mathiesen, der apropos håndbold er tidligere verdensmester og mangeårig ligaprofil.

Senest har hun været ansat på Vejle Idrætsefterskole, VIES, som viceforstander, og hun har tidligere været pædagogisk leder på Klank Efterskole.

"Jeg har været voldsomt glad for at være på VIES, men jeg kan mærke, at jeg skal prøve at folde mine vinger ud," siger Lone Mathiesen og fortsætter:

"Det bliver første gang, jeg skal arbejde på en skole, men jeg kan mærke i maven, at det her er det rigtige. Det handler blandt andet også om, at Gudenaaskolen har et værdisæt, der passer perfekt til mig."

Lone Mathisen tager 1. marts over for John Eriksen, der går på pension efter 23 år som leder.

Publiceret 14 February 2019 09:30