Modelfoto

Politibil med blink påkørt på motorvejen mellem Aarhus og Galten

Påkørsel af politibil udløste harmonika-sammenstød og trafikproblemer på Herningmotorvejen

Af
Jeppe Rafn

Torsdag morgen klokken 6.59 kørte flere biler sammen i vestgående retning på Herningmotorvejen mellem afkørsel 21 og 22 ved Harlev/Galten.

I nødsporet holdt en politibil med blink, som var taget ud på stedet for at sikre færdslen, fordi der var tabt noget gods på vejen.

Politibilen blev påkørt af en 27-årig kvindelig bilist fra Aarhus. Sammenstøddet udløste yderligere sammenstød, der involverede tre andre biler, der også alle havde aarhusianere bag rettet. Det var to kvinder på 32 og 34 år og en mand på 60.

Ingen personer kom til skade ved påkørslerne, og der skete kun mindre skader på bilerne, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det ene spor i uheldsretningen måtte lukkes i forbindelse med uheldet, som gav en del køkørsel.

Publiceret 08 February 2019 10:11